Selvom danskerne mener, at landbrugsstøtten er en gevinst for hele samfundet, er de stadig blandt de mest kritiske i EU. Ifølge en ekspert får EU dog aldrig et støttefrit landbrug.
Danskerne mener, at landbrugsstøtten er for høj. Det viser de nyeste tal fra en analyse lavet af Europa-Kommissionen, der har undersøgt de europæiske befolkningers holdninger til landbruget og den fælles landbrugspolitik i EU.
Det skriver Foodculture.dk.
Selvom danskerne generelt er blandt de mest kritiske, så svarer de også i undersøgelsen, at landbrugsstøtten er til fordel for hele befolkningen og altså ikke kun for landmændene. Det samme svarer langt den største andel af de adspurgte EU-borgere.
Landbrugsstøtte kommet for at blive
Ifølge seniorrådgiver Henning Otte Hansen fra Institut for Fødevare- og ressourceøkonomi på Københavns Universitet er undersøgelsen en god indikator for, at landbrugsstøtten er kommet for at blive.
»Selvom vi er forholdsvis kritiske overfor landbrugsstøtten i Danmark, er landbrugslandene i Syd- og Østeuropa meget store tilhængere af den. Jeg tror, at støtten i fremtiden i højere grad bliver en gulerod til de landmænd, der dyrker deres landbrugsjord mest miljørigtigt. Men jeg tror aldrig, vi får en landbrugssektor i EU, der er hel fri for økonomisk støtte,« pointerer Henning Otte Hansen.
Letkøbt politisk populisme
Den holdning deler EU-parlamentsmedlem for Venstre, Jens Rohde, der for nylig blev valgt til koordinator i landbrugsudvalget for den liberale gruppe, Alde.
»Det kan ikke lade sig gøre at afskaffe landbrugsstøtten i EU. En fransk præsident ville eksempelvis aldrig nogensinde overleve politisk, hvis han gik med til det. Samtidig er der kommet flere landbrugslande i EU i Østeuropa det seneste årti, og de bakker stærkt op om at have en landbrugsstøtte. Det er letkøbt populisme at snakke om at ville afskaffe landbrugsstøtten. Det kommer aldrig til at ske,« gør Jens Rohde klart.
Støtte skal afvikles globalt
Under forårets Europaparlamentsvalg udtrykte flere af spidskandidaterne, at de helst så landbrugsstøtten afskaffet. En af dem var socialdemokraten Jeppe Kofod, der nu sidder som medlem i Industri, forsknings- og energiudvalget i Europaparlamentet. Han mener, at støtten har udspillet sin rolle.
»Landbrugsstøtte er et levn fra en tid, hvor der var mangel på fødevarer. Jeg mener, det er en utidssvarende social støtteordning, som erhvervet sagtens klare sig foruden. Europa burde gå forrest i kampen om at få et velfungerede landbrugserhverv, der arbejder ud fra principperne om frie markedsvilkår på de globale markeder,« siger Jeppe Kofod.
Venstres Jens Rohde er principielt enig.
»Det ville da være det mest optimale, hvis vi ikke havde landbrugsstøtten. Men hvis den skulle afskaffes, så skulle det jo ske samtidigt på globalt plan. Ellers ville der jo meget hurtigt opstå en konkurrenceforvridning i landbrugserhvervene i Europa, og det ville få store økonomiske konsekvenser for rigtig mange landmænd,« pointerer Jens Rohde.
Landbrugets nye rolle
I undersøgelsen er enigheden blandt de adspurgte er størst, når det drejer sig om landbruget som erhverv. Her svarer hele 92 procent, at de mener, landbruget og udkantsområder, hvor landbrugene typisk ligger, er vigtigt for fremtiden.
Og dét er der en god forklaring på ifølge Henning Otte Hansen.
»Tidligere var fødevareforsyning det helt store emne i EU-landbrugspolitikken. Det mål er mere eller mindre opfyldt. I dag har landbruget fået en mere multifunktionel rolle. Udover at producere fødevarer af høj standard, forventer befolkningerne også, at erhvervet skaber beskæftigelse i landområderne og beskytter naturen og miljøet,« siger Henning Otte Hansen.
Og den pointe bakker danskerne op om. 76 procent svarer, at en bibeholdelse af landbruget gavner samfundet gennem produktion af sikre fødevarer og standarder, som sikrer respekt for miljøet og dyrevelfærd.
