5 hektar tidlig hvede kan erstatte en hektar efterafgrøder

Den nye gødningsbekendtgørelse er nu på gaden

Så hveden senest 7. september og slip for efterafgrøder. Det bliver nu en mulighed efter at den længe ventede gødningsbekendtgørelse, der gælder for de afgrøder, der skal sås inden længe, er på gaden. Tidlig sået hvede kan nemlig samle en hel del kvælstof op allerede i efteråret i forhold til, hvis den bliver sået sent. Dermed har den en vis efterafgrødeeffekt.

Ifølge bekendtgørelsen kan fem hektar med tidligt sået vinterhvede erstatte én hektar lovpligtige efterafgrøder.

I landbruget har der været store forventninger til, at tidlig sået vintersæd blev en mulighed for at erstatte efterafgrøder, men forventningen er gået på at det var efter faktoren to hektar vintersæd til en hektar efterafgrøder og ikke fem til en. Dermed er der også skuffelse over den nye bekendtgørelse.

»Vi har lavet en del forsøg og analyser, der viser, at to til en vil være den rigtige faktor, når det gælder tilbageholdelsen af kvælstof,« siger chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug.

Han undrer sig også over, at bekendtgørelsen taler om vinterhvede og ikke vintersæd, da for eksempel rug og triticale er lige så effektivt.

Andre alternativer til efterafgrøder:

1 ha braklagt areal langs vandløb og søer erstatter 4 ha lovpligtige efterafgrøder1 ha efterafgrøder erstattes af 2 ha mellemafgrøder

0,8 ha energiafgrøde erstatter 1 ha efterafgrøde

Forbrænding af fiberfraktionen fra 25 DE erstatter 1 ha lovpligtige efterafgrøder

5 ha med tidligt sået vinterhvede erstatter 1 ha lovpligtige efterafgrøder

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle