Modulation af landbrugsstøtten rammer konkurrenceevnen hårdere end i de fleste andre lande, mener L&F.
Danske landmænd har de seneste år arbejdet hårdt på at forbedre indtjeningen og dermed fremtidssikre eksportindtægter og arbejdspladser i sektoren. Behovet og opgaven med at gøre erhvervet mere økonomisk robust gør sig stadig gældende, og derfor ærgrer det Landbrug & Fødevarer, at regeringen har besluttet at »modulere«, altså at flytte fem til syv procent af landbrugsstøtten om året frem til 2020.
Ikke mindst fordi Danmark med vanlig omhu flytter flere penge, end de lande vi konkurrerer med.
Mere end i andre lande
De foreløbige udmeldinger fra andre lande, som de danske landmænd typisk sammenligner sig med – Holland, Frankrig og Tyskland – viser, at her afgiver man noget mindre støtte - henholdsvis 2,5 procent, 3,3 procent og 4,5 procent I opgørelserne kan man også se, at en række af de nye EU-lande vælger at tage penge fra landdistrikterne og give til landmændene. Det er eksempelsvis tilfældet i Polen, Slovakiet og Ungarn.
»Det er uheldigt, at EU på den her måde åbner op for så store nationale beslutninger, der reelt flytter landmændenes konkurrenceevne i hver sin retning. I de nye EU-lande mod øst får landmændene et løft, mens de gamle lande i EU gør det modsatte,« siger Martin Merrild.
Brug for pengene
Det er ikke det, dansk landbrug har brug for.
»Vi må og skal forbedre vores bundlinje i de her år, så vi bliver mindre sårbare over for udsving på verdensmarkedet, ekstremt vejr, lukkede eksportmarkeder, og hvad der ellers presser landmændenes økonomi i disse år. Det bliver ikke nemmere, når der politisk skæres i landbrugsstøtten til den enkelte landmand,« siger formand Martin Merrild.
Han hæfter sig ved, at Nationalbankdirektør Lars Rohde i foråret meldte ud, at der var behov for at øge erhvervets indtjening bl.a. af hensyn til de mindre pengeinstitutter, og set i lyset af den melding og i forhold til, at EU i forvejen har reduceret den danske EU-støtte med ca. 20 procent frem mod 2020, mener Martin Merrild, at modulationen er problematisk.
»Vi deler regeringens vækst-ambitioner, og derfor er det paradoksalt, at man skærer i landmændenes indtjening. God økonomi er en forudsætning, for at bankerne stiller sig bag nye investeringer, og nu mister erhvervet så 2,1 mia. de næste fem år – det bliver en udfordring for nogle af vores landmænd,« siger Martin Merrild.
Kunne være værre
Til trods for, at resultatet ikke er optimalt for de danske landmænd, mener Martin Merrild, at regeringen har lyttet til de argumenter, Landbrug & Fødevarer er kommet med.
»Der har været talt om fuld modulation, som det er tilfældet i England, hvor landmændene mister 15 procent Vi er landet på en model, hvor vi trods alt må sige at der er taget et hensyn, og det skal vi huske at rose regeringen for. Nu skal alt sættes ind på, at pengene så kan gå til gode formål, som for eksempel at skabe øget produktivitet og ny viden. Vi håber, at en stor del af pengene kan ende ude hos de landmænd, som vil investere i ny teknologi og moderniseringer, så mener jeg, at det kan give mening,« siger Martin Merrild.
lft
