Kommune udbyder 115 hektar landbrugsjord - sprøjtefrit

Landboforening klager over krav fra Faxe Kommune.

Denne uge er Faxe Kommune begyndt at udbyde 115 hektar landbrugsjord, som kommunen ejer, til forpagtning.

Men antallet af købere vil være begrænset, for der må ikke sprøjtes på jorden, skriver Sjællandske Næstved.

»Det er tåbeligt, at kommunen frasiger sig indtægter,« siger formanden for Østdansk Landboforening, Jørgen Petersen.

»Pesticider er jo godtkendt af det offentlige. Hvis det belastede miljøet, så fik vi jo ikke lov at brug det. Det er lidt underligt, at man på den ene side siger, disse midler må I bruge, og så må man på anden side, at det må man altså ikke,« siger Jørgen Petersen.

Politisk flertal for sprøjtefrit

De 115 hektar er fordelt ud over 17 områder over hele kommunen, skriver Sjællandske Næstved.

Formanden for Faxe Kommunes Teknik-og Miljøudvalg, Ivan Lilleng (K), vil nu høre landbrugets argumenter. Han mener, at udbudskravene skal ændres. Det kan dog blive svært at opnå.

I maj vedtog kommunen dog en plan, hvor kravet om sprøjtefridyrkning indgik. Dengang forsøgte Venstre, og medlemmer af Konservative, DF og en borgerliste at fjerne kravet, men de havde ikke flertal.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle