Magnum-serie vokser - og får bælter

Case IH Magnum byder på flere hestekræfter i ny, trinløs topmodel. Til november vises en prototype af serien med bælter.

Mangler du hestekræfter i din nuværende Magnum-traktor, så er der lys forude.

Fra næste år kommer serien i en ny udgave, der topper med maksimale 435 heste i flagskibet Case IH Magnum 380 CVX.

Endnu mere spændende er det, at Case IH på nuværende tidspunkt arbejder med at lancere en Magnum med bælterundervogn på den bagerste aksel for bedre at kunne overføre de mange hestekræfter til underlaget.

På den italienske EIMA-udstilling vises traktoren angiveligt for første gang, og det er planen, at produktionen af bælte-udgaven starter i andet kvartal 2015.

Den nye serie af Magnum-traktorer kan kendes på taget. Selvom kabinen ikke er ny, så er taget ændret for at give plads til en mere moderne lyspakke, der ifølge Case IH er forbedret kraftigt.

Samtidig er luftindtaget til motoren flyttet op langs venstre stolpe på kabinen.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle