»Vores udbytte i hvede er steget to ton pr. hektar på små 20 år, mens det har været svagt faldende i både den østlige region af England, hvor vi bor, og i England som helhed.«
Det fortæller Poul Hovesen, der er dansk estate manager på Salle Farm Co. ved Norwich i Norfolk, Østengland.Det samme mønster har han set i vinterbyg, hvor udbyttestigningen på Salle Farms har været et ton pr. hektar - men svagt faldende i det øvrige England. Og i vårbyg er udbyttet steget knap et ton pr. hektar i den 20-årige periode, mens det har været staus quo i det øvrige England. Derimod er udbyttet i sukkeroer steget over hele linien, 24 ton pr. hektar på Salle Farms og 10 ton pr. hektar i det øvrige England. Også i raps har der været stigninger - et ton pr. hektar på Salle Farms og 0,5 ton pr. hektar i det resterende England.
Det er sædskiftets skyld
De store udbyttestigninger tilskriver Poul Hovesen især det faste syv-marks sædskifte uden flerårshvede, som sammen med senere såning i efteråret har givet kontrol over resistent agerrævehale, som ejendommen før var ved at drukne i. De positive vekselvirkninger mellem de forskellige afgrøder har været stor. Det ene afhænger af det andet, som forudsætter det tredje - og sådan er det hele vejen igennem. Derfor går han ikke på kompromis med sine principper, også selvom afgrødepriserne går op og ned.
»Vores principper gør den store forskel, og vi holder os altid til dem,« fortæller Poul Hovesen, som også har forenklet markdriften og er gået over til blokfarming, hvilket har gjort alt mere rationelt(...)
.
