Nye regler for efterafgrøder har gjort det betydeligt mere fleksibelt at passe de så hyppigt diskuterede lovpligtige efterafgrøder ind i markplanen.
Således kan man helt slippe for at dyrke efterafgrøder. Det kan ske ved enten at gå ned i kvælstofkvote eller ved at betale en anden landmand for at tage sig af efterafgrøderne. Modsat kan man også vælge at dyrke flere efterafgrøder, end der er krav om, og på den måde få mere kvælstof til rådighed på ejendommen.
Som noget helt nyt er det også lagt op til at man kan lade randzoner eller tidligt sået vinterhvede afløse efterafgrøder. Bekendtgørelsen forelægger ikke i skrivende stund. Men i det oplæg NaturErhvervstyrelsen udsendte 27. juni 2014, var der lagt op til, at fem hektar tidligt sået vinterhvede kan bruges som alternativ til etablering af én hektar efterafgrøder - samt, at frivillig brak langs vandløb, som omfatter randzoner i tilknytning til omdriftsarealer, der fra 1. august 2014 ikke længere er omfattet randzoneloven, også skal kunne bruges som et alternativ til de lovpligtige efterafgrøder. Således kan én hektar brak langs vandløb og søer tælle som fire hektar efterafgrøder.
Vigtigt at udnytte regler
De fleste landmænd har sikkert lavet en plan for etablering af efterafgrøderne for lang tid siden. De nye regler og en tidlig høst giver dog nye muligheder, som kan have stor betydning for arbejdsmængden og økonomien på bedriften(...)
.
