Trinløs er et plus - men giver mere støj

Jeg aktiverer blinklyset og svinger ud på landevejen. Skubber håndtaget helt frem og mærker, hvordan den store Magnum blidt løber op i fart ved lave omdrejninger. Ved transportopgaver spiller den trinløse transmission eminent sammen med resten af traktoren. Det må jeg konstatere.

En lang akselafstand - som faktisk er endnu længere på en Magnum CVX - affjedret foraksel samt et godt førersæde er naturligvis også med til at øge den gode oplevelse af Magnum CVX 370 under transport. Men det nye er jo i særdeleshed den trinløse transmission, og derfor sætter vi den under skarp lup - også i marken. Her spiller tingene, men dog ikke helt uden ulemper.

Styr på omdrejningerne

De åbenlyse plusser ved Magnum CVX på markarbejde er helt sikkert brugervenligheden af transmissionen. Som tidligere nævnt kan jeg indstille tre hastighedsområder og hurtigt ændre på dem via rullehjulet på kørehåndtaget. Ud over det har jeg to skyde-håndtag tæt ved kørehåndtaget, som jeg kan bruge til at indstille, hvor mange omdrejninger traktoren må tabe, inden den ændrer udveksling i transmissionen. Samtidig kan jeg også sætte maksimale motoromdrejninger ind, men som udgangspunkt kan jeg også vælge en indstilling, hvor transmission og motor hele tiden spiller sammen for at finde den mest fordelagtige fordeling mellem omdrejninger og belastning. Lettere bliver det ikke.

 

Støj er største trussel

Gearkassen i Magnum CVX har fire planetgear, som den skifter mellem undervejs fra 0 til 40 kilometer i timen. Det giver derfor fire steder undervejs med 100 procent mekanisk overførsel af effekten, men transmissionen i Magnum CVX har den bagside, at den har en del støj, eller resonans om man vil, i visse situationer(...)

.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle