Frygt for dansk svinekød spreder sig til Storbritannien

Miljøorganisation vil have de britiske politikere til at overveje boykot af dansk svinekød efter MRSA-bakterier i danske svinebesætninger.

Storbritannien er den næststørste aftager af dansk svinekød, og miljøorganisation Alliance to Safe Our Antibiotics mener nu, at de britiske politikere skal tage stilling til, om landet bør boykotte dansk svinekød. Bekymringen kommer efter fund af MRSA-bakterie i danske svinebesætninger. Det rapporterer Radio24syv ifølge Berlingske Business.

»Vi vil spørge politikerne, om de har tænkt sig at boykotte dansk svinekød. Det er ikke op til os at beslutte, om boykot er den rette løsning, men vi vil helt sikkert rejse spørgsmålet som en alvorlig bekymring, fordi der er en reel risiko for, at borgere kan blive smittet,« siger Allison Craig, kampagnemanager i Alliance to Safe Our Antibiotics, til Radio24syv. Organisationen er en sammenslutning af medicinal-, sundheds-, landbrugs- og miljøorganisationer,

Hvis en britisk boykot bliver til noget, så følger den efter en debat om boykot af dansk svinekød i både Norge og Sverige.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle