Præcis såning øger rapsudbytterne

Præcisionssåning i rækker giver op til 1.000 kg vinterraps mere pr. hektar i England.

Der kan være op til 1.000 kg mere at hente pr hektar ved at rækkeså vinterrapsen med præcisionssåmaskiner til majs og sukkerroer.

Det viser erfaringer fra de engelske GrowCrop Gold-afprøvninger fra 2013 med rækkesåning i intervallet 45-60 cm med helt ned til 30 planter pr. kvadratmeter ved at bruge præcisionssåmaskiner.

Det er først og fremmest den præcise styring af såvel sådybde som planteafstand i rækken samt den meget præcise gødningsplacering, der bidrager til de øgede udbytter ift. andre såteknikker og især harve-etablering. Desuden kan der spares udsæd. Dog kræver præcisionssåning ofte en grundigere forudgående jordbearbejdning, ligesom kapaciteten kan være lavere end andre såsystemer og ofte også er dyrere at anskaffe.

Blandt andre Väderstad tester effekten af præcisionssåning med sin Tempo enkornssåmaskine i år i Danmark.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle