930 mio. kr. på vej til Ruslands-ramte landmænd

Dyrkere af visse, letfordærvelige grøntsager og frugter kan se frem til hjælp fra EU.

En række landmænd er ekstra hårdt ramt af, at Rusland har lukket ned for import af fødevarer fra EU - det er grøntsags- og frugtavlere med letfordærvelige afgrøder.

Efterhånden som prisen presses vil EU derfor opkøbe varer i disse varegrupper, melder EU-Kommissionen mandag i en pressemeddelelse.

Disse fødevarer støttes

Tomater

Gulerødder

Hvidkål

Peberfrugter

Blomkål

Agurker

Asier

Svampe

Æbler Pærer

Røde frugter (bær ol.)

Druer

Kiwi

Markederne for disse produkter er i sæson lige nu, med ingen opbevaringsløsninger for de fleste af dem og ingen umiddelbare alternative markeder ved hånden.

»Alle dyrkere af de pågældende produkter - både samlet i producentorganisationer eller uden for - vil være berettigede til at benytte disse markedsstøtteforanstaltninger, hvor de ønsker,« siger Dacian Cioloș, EUs landbrugskommissær.

Blandt andet tilbagetrækning og udebleven høst dækkes

Støtten omfatter tilbagetrækning af varer fra markedet, især for gratis uddeling, godtgørelse for udebleven høst og grøn høst (green harvesting). Ordningen har tilbagevirkende kraft fra 18. august og fortsætter frem til november.

930 mio. kr.

Der er afsat et budget på 930 millioner kroner.

Fredag vil eksperter fra landene, EU og Europa-Parlamentet diskutere markedssituationen.

EU-Kommissionen skriver, at de »vil ikke tøve med at støtte yderligere sektorer, der er stærkt afhængige af eksport til Rusland eller til at tilpasse foranstaltninger, der allerede er bebudet, hvis det er nødvendigt.«

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle