Lidt skruen på robotten gav 100.000 kilo mere mælk på et år

Hanne og Ronny Van Vliet fra Borris i Vestjylland finjusterer køernes tilgang til malkerobotten. Det fortæller de om ved kursusaften d. 28. august.

Sidst i august stiller Hanne og Ronny Van Vliet fra Borris i Vestjylland deres bedrift og erfaringer med at finjustere køernes tilgang til malkerobotten til rådighed for en kursusaften.

Det beretter Vestjysk Landboforening.

Gennem de senere år har kvægrådgiver Martin Mikkelsen hos Vestjysk Landboforening testet effekten af at ændre på tilgangen til malkerobotten for udvalgte køer.

Det betyder, at flere nykælvere får tildelt mere plads og tid i malkerobotten og bliver malket oftere, mens de senlakterende og mindre produktive køer bliver malket mindre.

»Efter vi har justeret malkelisten får de friske køer mere plads og tid i robotten og leverer langt mere mælk,« siger Ronny Van Vliet

»Tiltaget er en stor fordel for nykælvere, eftersom både kvier og køer går sammen.«

På under et år har gårdens 140 årskøer generet ca. 100.000 kilo mere mælk end tidligere.

Juster med omtanke

Hos Van Vliet foretages der nu ca. 2,4 malkninger per ko per dag, men nykælverne får adgang til robotten tre til fire gange dagligt.

»Vi skulle lige vænne os til at nye rutiner, ligesom køerne. Men nu roterer de alle bedre rundt i stalden,« tilføjer Hanne Van Vliet.

Imidlertid er det en kontrolleret beslutning at justere på robotten.

»Det er ikke bare lige noget man gør, og skal gøres med forsigtighed,« siger Martin Mikkelsen.

Han forklarer, at flere mælkeproducenter sjældent har fokus på robotten, men justerer i stedet andre stedet i bedriften.

Mælkeekspert

Til kursusaftenen vil ekspert i mælk og malkning Jan Støve fra Videncentret for Landbrug fortælle, hvor vigtigt det er, at robotten er justeret korrekt, om yversundhed, pattegummi og brug af bakteriedyrkning.

Arrangementet

Kursusaften torsdag den 28. august 2014

kl. 19:30-22:00

Lingvigvej 3, Borris, 6900 Skjern

Tilmelding senest den 26. august. Pris kr. 350,00 per deltager.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle