Finansrådet kigger ensidigt på renterisikoen og ikke resten af landbrugenes vilkår, mener chefstrateg Svend Jørgen Jensen hos Demetra. Hvis renten stiger, stiger råvarepriserne også.
»Jeg føler mig provokeret.«
Sådan siger chefstrateg i Finanshuset Demetra, Svend Jørgen Jensen, efter Finansrådet mandag advarede mod, at store dele af landbruget har flekslån. Bankernes organisation vil have antallet af landbrug med flekslån ned.
Svend Jørgen Jensen er lodret uenig. Tirsdag satte han sig til tastaturet for at sende en email til Finansrådets pressechef med sin kritik.
»Det er letkøbt,« siger Svend Jørgen Jensen til Landbrugsavisen.dk om Finansrådets holdning.
»De kender ikke noget til sammenhængen mellem rente og hvede. Indtægtskilderne for en planteaveler kan smuldre mellem hænderne på ham, hvis han får et fastforrentet lån,« siger Svend Jørgen Jensen til Landbrugsavisen.dk.
Ifølge ham kan et fastforrentet lån give to procent højere omkostninger og dermed en bundlinjereduktion på 800.000 kroner for en gennemsnitlig bedrift.
I mailen, som Landbrugsavisen.dk har set, skriver han tydeligt, at han er provokeret. Når renten stiger, så vil omsætningen nemlig sandsynligvis også stige for landmanden.
»Den primære årsag, at er, at bankerne jo ikke selv har nogen viden om kombinationen renterisici og landbrugets øvrige produkter og aktivmasse. Der er alene fokus på risikoen for rentestigninger,« langer han ud.
Han skriver, at »der historisk set er korrelation mellem landbrugets råvarer og renteudviklingen. Det er ikke en 100% korrelation. Vi ser i disse år både faldende hvedepriser og faldende renter. For en planteavler kan det udvikle sig til katastrofe, hvis man i en sådan situation konverterer fra kort lån til langt lån. Det er det også kreditmæssigt for bankerne.«
Hans pointe er altså, at hvis renterne stiger, så stiger indtægten på andre sider i bedriften tilsvarende.
»Man kan ikke bare sige, at landmændene skal have et fastforrentet lån. Bankerne er nødt til at analysere sammenhængen mellem omkostninger og indtægter. Der kan være relativt store udsving på indtægtssiden for en planteavler og på omkostningssiden for en svineproducent. De forenkler problemstillingen,« siger Svend Jørgen Jensen.
Bankerne har kort sagt ifølge Svend Jørgen Jensen ikke nogen viden om sammenhængen mellem renterisici og landbrugets øvrige produkter og aktiver. Han fastholder, at et tre-årigt lån, hvor renten tilpasses hvert halve år, er mest rentabelt for landbruget.
»Det er det klogeste lån. Jeg tror ikke, at der kommer rentestigninger foreløbigt,« siger chefstrateg Svend Jørgen Jensen.
I øvrigt mener chefstrategen, at det er muligt at forudsige renter, til en vis grad.
»Man kan ikke forecaste bestemte procenter i renteudviklingen. Men gætte på dem,« skrev Svend Jørgen Jensen til Finansrådet.
