Agri Nord henter økonomichef hos revisorgigant

Henrik Eeg Knudsen har ingen tilknytning til landbruget - men er enormt nysgerrig.

Landboforeningen Agri Nord har ansat ny chef for økonomiafdelingen. Henrik Eeg Knudsen er uddannet statsautoriseret revisor og har 17 års erfaring fra PWC. Først i Holstebro og siden fem år i Aalborg, hvor han var partner. Han har det seneste år været ansat som konsulent for en række kunder - primært Artic Group. Henrik har flere års erfaring med personaleledelse.

Formand for Agri Nord, Carl Chr. Pedersen, er glad for ansættelsen.

»Vi har været på jagt efter en dygtig og erfaren leder til stillingen, og det har vi fundet i Henrik Eeg Knudsen. Vi har ansat en chef som kan være med til at videreudvikle Agri Nords rådgivning inden for økonomiområdet, og vi har lagt stor vægt på, at han har en bred erfaring med både revision og personaleledelse. Jeg ser frem til det fremtidige samarbejde,« siger han.

Hovedpersonen selv glæder sig til at tiltræde 1. september.

»Jeg synes, det er et spændende job, hvor jeg kan bruge min erfaring med både økonomi og ledelse. Jeg har ingen tilknytning til landbruget men er enormt nysgerrig efter at lære en masse og ikke mindst bedrage til udvikling og den daglige drift,« siger Henrik Eeg Knudsen,

Henrik Eeg Knudsen kommer til at have sin gang i alle tre afdelinger – Aalborg, Aars og Hobro. Økonomiafdelingen udgør knap halvdelen af de ca. 175 ansatte i Agri Nord.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle