Axelborg får rugekasse for små fødevareproducenter

Irmas nye flagskibsbutik, der placeres under Axelborg, skal være udstillingsrum for danske kvalitetsfødevarer.

København får en ny attraktion inden for fødevarer fredag den 22. august. Her åbner Irma en ny butik i Axelborg og byder københavnerne indenfor i fremtidens supermarked. Sådan skriver Irma på deres hjemmeside om den nye butik.

»De ting, vi altid gør os umage med i Irma, bliver vi endnu bedre til i Irma Axelborg. Her vil altid være mulighed for inspiration – både til nye madoplevelser, men også til at få mere at vide om, hvordan vi arbejder med økologi, dyrevelfærd og ansvarlighed,« fortæller Irmas kædedirektør Jesper Uggerhøj.

En rugekasse

Butikken vil blandt andet få et åbent køkken med besøg af mindre producenter, afkølet walk-in oste afdeling og betjent slagterafdeling.

»Vi vil gerne bruge det som en rugekasse, hvor vi kan præsentere kunderne for nogle nye produkter, som de senere kan finde på hylderne i Irma og andre fødevarebutikker. Vi er glade for, at mindre danske producenter får endnu en mulighed for at præsentere deres varer. Irma Axelborg bliver omdrejningspunkt for kvalitet, madglæde og innovation, og derfor var samarbejdet med Irma nærliggende,« siger adm. direktør Søren Gade, Landbrug & Fødevarer.

Kunderne kan få mulighed for at møde nogle af de mindre proucenter, som Irma samarbejder med. Derudover kan kunderne hente inspiration i et åbent demonstrationskøkken, der laver mad med udgangspunkt i Irmas univers.

»For os afspejler butikken vores vision om fremtidens fysiske supermarked. Her er varerne, kvalitet og historien i centrum. Og butikken vil være en oplevelse, der byder på mere madglæde og inspiration,« siger Jesper Uggerhøj.

Se den nye butik under opbygning i videoen fra Landbrug & Fødevarer nedenfor.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle