Løsdrift i farestalden giver 0,3 dødfødte pattegrise mindre pr. kuld

Søren Juul Jensens produktion ligner ikke de fleste andre produktioner i Danmark.

»Vi eksperimenterer en del. Det mener jeg vi er forpligtet til for ikke at blive hægtet af udviklingen,« forklarer Søren Juul Jensen.

Af eksperimenter og utraditionelle løsninger nævner han blandt andet løsdrift i farestierne, syv ugers holddrift, FTS-stier (soen flyttes - grisene bliver gående til slagtning), ingen halekupering, ingen brug af zink i smågrisefoderet og heller ingen flokbehandling af pattegrise.

Desuden blander han kun pattegrise fra forskellige kuld i meget begrænset omfang.

»Vi har haft løsdrift i farestalden i syv år og er blevet meget klogere på det system,« fortæller han.

Mange erfaringer

Han er kommet frem til at en ring omkring soen fungerer bedre end en liggevæg.

Han har også fundet ud af at en FTS-sti på 1,8 x 4,3 m er en god størrelse.

Og så har han gjort en interessant iagttagelse om søers hukommelse.

»Indtil for få år siden sagde adfærdsforskere, at soen ikke kunne huske i hvilken stitype hun farede i sidst. Det passer ikke,« fastslår han.

Det dur ikke at lukke en so, der hidtil har faret i løsdrift, i en boks når hun skal fare.

»Vi har jeg stadig en del af besætningen i vores gamle stalde med kassestier. Det duer ikke at flytte søer mellem de to systemer,« forklarer han.

Farering vinder

Hans nye farestier er indrettet med en ring - en slags friholderbøjle - hvor soen farer inde i ringen, hvor der er fast gulv(...)

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle