Nu kan udviklingen i sygdomme følges bedre

DTU samler nu data fra laboratorieundersøgelser fra diagnostisering, så det er muligt at følge dyrenes sundhed og dyrlægernes fokus.

DTU Veterinærinstituttet laver nu fremover - sammen med Videncentret - et samlet overblik over deres laboratorieundersøgelser, som eksempelvis dyrlæger har sendt ind.

Dermed bliver der for første gang lavet en samlet opgørelse over data fra laboratorieundersøgelser af materiale fra svin i Danmark.

Det skal skabe et bedre overblik over forekomsten af infektiøse sygdomme blandt produktionsdyr.

»Med dette som udgangspunkt kan der bedre rådgives om forebyggelse af vigtige husdyrsygdomme,« siger Tariq Halasa, der er seniorforsker ved DTU Veterinærinstituttet i en pressemeddelelse.

Rapporten, der nu er udgivet, er en form for produktionsrapport, som eksempelvis dyrlæger kan bruge til at se, hvordan deres fokus ligger, når de skal diagnosticere dyr.

Samtidig skal rapporten hjælpe forskerne med at tilrettelægge deres forskning.

Rapporten har titlen »Årsrapport 2013 vedrørende laboratorieundersøgelser af materiale fra svin på DTU Veterinærinstituttet og Laboratorium for svinesygdomme i Kjellerup«. Den vil udgives kvartalsmæssigt og årligt fremover.Partnerne i projektet er Fødevarestyrelsen, DTU Veterinærinstituttet, Videncenter for Svineproduktion samt Landbrug & Fødevarer.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle