Sanktions-bomerang: Russerne må betale ekstra for mad

Fødevarepriserne i Rusland springer i vejret.

Som konsekvens af Ruslands stop for import af fødevarer fra Europa må russerne gribe længere ned i foret for at få råd til mad på bordet.

Det skriver BBC med henvisning til den russiske erhvervsavis Kommersant.

Allerede inden det næsten totale fødevareforbud d. 7. august var fødevarepriserne steget, eftersom Rusland i forvejen af havde forbudt import af svinekød.

I Moskva er prisen på forarbejdet svinekød steget med seks procent.

I Skt. Petersborg er fødevarepriserne steget med 10 procent, dog før sanktionerne blev indført. Alene prisen på svinekød er steget med 23,5 procent. Prisen på kylling er steget med 25,8 procent.

I det østlige Rusland er priserne på ost steget med 10 procent siden 7. august, mens kødprisen er steget 15 procent, melder lokale myndigheder ifølge BBC.

Monopoler og stigninger i pris

Nina Oding, økonom ved det russiske Leontief-center, kritiserer, at prisdannelsen nu kommer til at ligne sovjet-tiden.

»Vi er på vej til at have begrænset valg, flere monopolistiske tendenser, prisstigninger - og vi ser allerede i starten af ​​denne proces,« fortæller økonomen til det russiske erhvervs-netmedie RBK.

Medvedev håber på kortvarige sanktioner

Mandag sagde den russiske premierminister, Dmitrij Medvedev, at han ikke forventer, at forbuddet mod import af fødevarer vil give prisstigninger eller tomme hylder i butikkerne.

Han sagde også, at han håber, at sanktionerne mod de europæiske fødevareproducenter - som foreløbigt varer et år - ikke vil vare længe.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle