Fødevareminister kaldes i samråd om slagteriarbejdspladser

Fødevareminister Dan Jørgensen, S, skal forklare, hvordan han vil bremse nedgangen i svineslagtninger.

Fødevareminister Dan Jørgensen, S, skal forklare Folketingets Fødevareudvalg, hvad han vil gøre for sikre arbejdspladser, vækst og produktion i svinesektoren.

Det er Erling Bonnesen, Venstre-medlem af Fødevareudvalget, der har indkaldt ministeren til åbent samråd i udvalget. Det sker på baggrund af de seneste fyringer af slagteriarbejdere i Danish Crown. Fyringerne er kommet, fordi der mangler svin at slagte.

Erling Bonnesen vil have fødevareministeren til at fortælle, hvilke initiativer, han vil tage for at vende udviklingen, herunder forbedring af ramme- og konkurrencevilkår. Samrådet forventes at foregå 10. september kl. 14.

Indkaldelsen til samrådet kommer som følge af det åbne brev, som svineproducent Hans Stougaaard sendte til ministeren igår.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle