Rusland slækker saktioner: Tillader visse EU-fødevarer

Rusland tillader nu import af visse typer fødevarer, eksempelvis laktosefri mælk og såsæd.

Rusland har tilsyneladende haft den lidt for store hammer fremme, da landet den 7. august nedlagde forbud mod import af fødevarer fra USA, EU, ​​Norge, Canada og Australien.

Nu trækker Rusland dele af sanktionerne tilbage, skriver Frankfurter Allgemeine Zeitung.

I et dekret onsdag løfter Rusland sanktionerne for en række fødevarer. Nu må russerne igen importere levende laks og ørred, laktosefri mælk og mejeriprodukter samt såsæd til kartofler, løg, majs og ærter.

Vicepremierminister Arkady Dvorkovich havde allerede sidste uge meldt, at sanktionerne ikke ville gælde for visse varer, der er vigtige for befolkningen. Nu er listen altså kommet.

Rusland har desuden onsdag ophævet et forbud fra 2012 mod import af levende kvæg, får og geder fra vissee EU-lande. Rusland afviser dog, at der er en forbindelse til de aktuelle sanktioner.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle