Utilfredse fåreavlere: Ulvesikring syltes

Fåreavlere føler, de lades i stikken.

Naturstyrelsen burde for længst have udbetalt tilskud til hegn og andre tiltag, der kan holde ulve ude.

Det mener både modstandere og tilhængere af ulvens tilbagekomst, skriver Politiken.

»Noget tyder på, at det her ikke fungerer så gelinde og kvikt, som der er lagt op til i forvaltningsplanen for ulve: Reglen er, at folk, der rammes gentagne gange af ulven, skal holdes skadesløse,« siger Henrik Bertelsen, bestyrelsesmedlem i Landbrug & Fødevarer (L&F).

Det sætter Landbrug & Fødevarers opbakning til planen på prøve, siger han.

Danmarks Naturfredningsforening bakker op om L&F. Det var meningen, at støtten skulle være på plads senest, når planen trådte i kraft. Det skete d. 1. juli.

Det er billigere at sikre fårene mod ulve end efterfølgende at tildele erstatning, skriver Politiken. Sådan er erfaringerne fra Tyskland.

Naturstyrelsen meddeler til Politiken, at de nu går i gang med at kigge på sagen.

De kan ikke sige, hvornår støtteordningen er færdig. Det skyldes, at ikke endnu ved, hvordan de skal forholde sig til, hvor udsatte fåreavlerne er.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle