Arla sænker mælkeprisen - flere fald ventes

Faldende priser på de globale markeder og Ruslands boykot får Arla til at sænke mælkeprisen.

Faldet i mælkeprisen fortsætter.

I en meddelelse fortæller Arla, at de sænker mælkeprisen 1. september med 11,2 øre/kg (1,5 eurocent/kg) til 271,6 øre/kg.

»Sænkningen er nødvendig da de globale og europæiske priser fortsætter nedad, forstærket af det russiske importstop, som også omfatter mejeriprodukter,« skriver Arla i meddelelsen.

»Udfordringerne vil fortsætte og yderligere fald i aktuel pris må forventes i de kommende måneder,« fortsætter selskabet.

Fakta

• Fedtværdien er 31,46 kr. pr kilo, og proteinværdien er 40,90 kr. pr kilo.

• Forventet beløb til årsdisponering er 20,4 øre, hvilket svarer til 3 procent af den forventede omsætning 2014.

• Økotillægget er uændret 55 øre pr. kilo.

• Arlanoteringen er 296,9 øre pr kilo konventionel mælk og 351,9 øre pr kilo økologisk mælk.

• Afregningskurs for det aktuelle kvartal: 1 DKK = 116,6 SEK øre. Afregningskursen er gennemsnitlige kurs af den faktiske valutakurs de seneste otte kvartaler.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle