Den russiske landmand skal lære at tænke i marked, inden Rusland kan blive selvforsynende. Der kan gå årtier før det sker, forudser Henning Otte Hansen.
Den russiske fødevaresektor - og landbrug - halter stadig efter vesten.
Det viser landets beslutning om at lette på sanktionerne mod de europæiske landmænd, siger Henning Otte Hansen, seniorrådgiver hos Institut for Fødevarer- og Ressourceøkonomi under Københavns Universitet, til Landbrugsavisen.dk.
Rusland tillader nu igen import fra EU af levende laks og ørred, laktosefri mælk og mejeriprodukter, samt såsæd til kartofler, løg, majs og ærter. Rusland har desuden ophævet et forbud fra 2012 mod import af levende kvæg, får og geder.
»Det er nogle varer, som er kritiske for russerne. Avlsdyrene er nødvendige, for at de kan øge deres selvforsyningsgrad. Derudover er laktosefri varer vigtige for befolkningens sundhed,« fastslår Henning Otte Hansen.
Landmanden skal tænke marked
Henning Otte Hansen mener, at Rusland har et godt klima og arealer nok til at blive selvforsynende på mange områder. Men den russiske markedsøkonomi er ikke gearet til storproduktion.
»De skal vende landmanden til at være producent. Det kan tage flere årtier. Der et spørgsmål om at få markedet til at fungere optimalt. Der skal være bedre adgang til kapital, hvis man vil udvide, og større adgang til råvarer og rådgivning. Landmændene skal tænke mere i økonomi,« siger Henning Otte Hansen.
»Det kræver investeringer, især i forhold til husdyrproduktionen og infrastrukturen, hvis de skal opretholde en egenproduktion,« siger han.
Prisstigninger uanset hvad
Om russerne køber kinesisk svinekød og brasiliansk oksekød, så bliver prisen på fødevarer i Rusland højere end normal.
»De fleste fødevarer kan erstattes fra andre lande end EU, men det er et spørgsmål om på hvilke vilkår. Det giver prisstigninger, uanset hvor de får deres varer fra,« siger Henning Otte Hansen.
Det kan, ifølge seniorrådgiveren, gå to veje, hvis priserne på fødevarer i Rusland stiger.
»Et scenario er at forbrugerne lider nød, fordi de ikke har råd til at købe fødevarerne. Et andet scenario er, at landmanden pludselig kan se en gulerod ved at producere, fordi han kan tjene flere penge på det. Det bliver et spørgsmål om, at hvilket scenario, der bliver mest dominerende,« siger Henning Otte Hansen.
