Nyt redskab giver mere foder og stærkere græsmarker

Kominationen af græsbeluftning og gyllenedfældning i en arbejdsgang giver mere græs og bedre evne til at holde på vandet.

Mælkeproducent Gunnar Mouridsen har i samarbejde med græsbeluftningspecialisten A3N og Fasterholt Maskinfabrik bygget et nyt kombiredskab til brug i de ca. 45 hektar slætgræs til de 150 årskøer på bedriften ved Egvad nær Tarm.

I liften bag på den 18 kubikmeter store gyllevogn sidder en otte meter bred græsbelufter med knive for hver knap 20 cm. På belufteren er der monteret en gyllefordeler og udløb ved hver ca. 17 dybe rille fra knivrotoren. Dermed beluftes græsmarken og tildeles gylle i en arbejdsgang.

»Når der kommer luft og næringsstoffer direkte ned til græssets rødder, så skal produktionen jo stige,« forklarer mælkeproducenten. Hans skøn lyder på 10-15 procent flere foderenheder.

Sidegevinsterne er færre vandlommer om vinteren og et mindre vandingsbehov som følge af belufterens evne til øge rodvolumen og gøre jorden mere porøs. Desuden forventer Gunnar Mouridsen, at det nye kombiredskab sammen med den øvrige græsmarkspleje kan betyde, at græsmarkerne skal omlægges knap så hyppigt.

Læs mere om græsbeluftning og det nye kombiredskab på kvægsiderne i LandbrugsAvisen, der udkommer i dag.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle