Prahl praler: Gefion er Danmarks mest populære

Viceformand Poul Henrik Prahl er glad for, at Gefion landboforening det seneste år ikke har oplevet samme tilbagegang, som resten af erhvervet har.

I perioden 2013-2014 er det gennemsnitlige fald af medlemmer i landboorganisationer 3 procent.

Hos Gefion er faldet på kun 2 procent. Faldet er derfor mindre end gennemsnittet og mindre end den generelle strukturudvikling.

Det får Gefion til at konkludere, at de er landets mest populære landbrugsorganisation.

»Det kan vi være tilfredse med,« lyder det fra Poul Henrik Prahl, Viceformand for Gefion, i en pressemeddelelse.

Han har selv været en del af et team, der skulle forsøge at vende udviklingen.

»Det skal understreges, at vi ikke stiller os tilfredse med fortsat at kunne se frem til færre medlemmer i de kommende år. Vi ser med alvor på strukturudviklingen i Gefions bestyrelse, og forsøger hele tiden at tænke ud af boksen for at få nye medlemmer. Det er vores første prioritet, at kæmpe vores kunders sag over for politikere og embedsværk,« siger Poul Henrik Prahl.

Politisk aktiv forening

Gefion forklarer blandt andet, at de lægger stor vægt på det politiske arbejde, så medlemmer eksempelvis kan få hjælp med høringssvar, få taget en sag op i pressen, få hjælp til udarbejdelse af klager og lignende.

Derudover er Gefion repræsenteret i en lang række råd og netværk og mødes jævnligt med borgmestre og udvalgsformænd rundt om i kommunerne.Fakta: De største foreningerLbf. Gefion: 1.868 aktive.?Centrovice: 1.521 aktive.?AgriNord: 1.421 aktive.?Lbf. Midjylland: 1.406 aktive.?LandboNord: 1.301 aktive.?Den største medlemsregion er Region Syd med 7.516 aktive medlemmer.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle