Prins Joachim hugger med kødøksen: Vi skal leve af højteknologi

»Jeg er stolt over at være med til at åbne et så teknologisk avanceret slagteri, som Danish Crowns kreaturslagteri i Holsted,« sagde HKH. Prins Joachim efter at have hugget en lædersnor, der markerede åbningen, over.

Danske landmænd skal leve af at være dygtigere end andre og af højteknologiske løsninger. Det slog HKH. Prins Joachim fast, da han indviede Danish Crowns nye kreaturslagteri i Holsted i dag.

Det er et halvt år siden, den første ko blev slagtet på verdens mest avancerede kreaturslagteri, men først nu er det ved at køre, som det skal.

Dagen før åbningen blev der slagtet 818 kreaturer med en times overarbejde. Målet er 900 slagtede kreaturer om dagen inden for normal arbejdstid.

»Indkøringen har til tider slidt hårdt på min tålmodighed, og jeg må erkende, at min forventning om en fjorten dages indkøringsperiode ikke har holdt stik,« sagde direktør for kreaturdivisionen, Lorentz Hansen, da han takkede de mange fremmødte for interessen.

»Jeg kan alligevel ikke lade være at være stolt over et slagteri, der er så gennemført med hensyn til dyrevelfærd, miljø og kvalitet,« understregede han.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle