Amerikansk medie offentliggør dokumentar om dansk dyresex

Netmediet Vice sætter fokus på, at dyresex er lovligt i Danmark.

Hvis du ikke skader dyret, så er dyresex lovligt i Danmark.

Det sætter netmediet Vice fokus på med en ny dokumentar.

Dokumentaren har allerede under tilblivelsen fået opmærksomhed, eftersom fødevareminister Dan Jørgensen aflyste et møde, hvor han skulle have taget imod underskrifter for et forbud mod dyresex.

I dokumentaren møder man blandt andet de danske dyreretsaktivister og en tysk zoofil, altså en person med et seksuelt forhold til dyr. Man møder også påstande fra dyreretsaktivister om, at zoofile tager til Danmark for at have sex med dyr, efter det er blevet ulovligt i deres hjemlande, hvilket dog ikke underbygges med dokumentation.

Se dokumentaren hos Vice.com.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle