Efter initiativ: Kun en arbejdsløs i job i landbruget

LandboSyd og Jobcenter Aabenraa gik efter at få 20 arbejdsløse i job hos landbruget. Det lykkedes kun for én.

Gode ambitioner til trods, så lykkedes det kun landmændene i det sønderjyske at ansætte én af de 20 arbejdsløse, der forsøgte at få job i erhvervet.

Det er resultatet af et projekt, som LandboSyd og Jobcenter Aabenraa har gennemført, skriver Jydske Vestkysten.

Ifølge Jydske Vestkysten regner landmændene de udenlandske praktikanter og ansatte for mere pålidelige.

Formanden for Det Lokale Beskæftigelsesråd, borgmester Thomas Andresen (V), vil nu forsøge at få samlet parterne og se, om de kan få gode idéer til, hvordan de ledige kan komme i job alligevel hos de lokale landmænd.

»Men gode ideer gør det næppe alene, for landmændene skal overbevises om, at ledige kan være lige så god en arbejdskraft som stabile østeuropæere,« skriver lokalredaktør Bjarne Lindquist Bentsen i en kommentar.

Han håber, det lykkes.

»For går det godt, vil det være en succeshistorie, som andre landmænd vil kunne bruge, og som dermed vil bane vejen for de ledige.«

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle