Kommuner ønsker generelle regler for gylletransporter

Regeringen bør kompensere kommuner for merudgifter ved trafik med tunge landbrugsmaskiner. Det mener Kommunernes Landsforening.

Det er ikke rimeligt, at det er op til den enkelte kommune at vurdere og betale for belastningen ved gylletransporter og andre tunge landbrugsmaskiner.

I stedet bør regeringen fastsætte generelle regler for kørsel med landbrugsmaskiner på baggrund af en uvildig undersøgelse af, hvor meget de tunge køretøjer belaster de kommunale veje.

Det mener Kommunernes Landsforening ifølge kl.dk.

Fanget i krydspres

»Kommunerne er fanget i et ubehageligt krydspres. Vi lægger stor vægt på, at landbruget får mulighed for at kunne udføre sit erhverv, herunder for kørsel med store gyllevogne. Men det er ikke rimeligt, at det er op til den enkelte kommune at vurdere og betale for den belastning, som disse transporter medfører,« siger formanden for KL’s Teknik- og Miljøudvalg, Jørn Pedersen (V) til kl. dk.

 

Ukendt belastning

Jørn Pedersen efterlyser samtidig en uvildig undersøgelse af, hvor meget de tunge køretøjer skader de kommunale veje.

»Der florerer mange påstande om, hvor stor eller lille en belastning der er tale om. Derfor foreslår vi, at der iværksættes en uvildig undersøgelse,« siger Jørn Pedersen til kl.dk

Høringssvar

KL har fremført sine ønsker i et høringssvar, som KL har sendt til Transportministeriet i anledning af, at regeringen vil give kommunerne ret til at give tilladelse til landbruget til at køre med store landbrugsmaskiner. En tilladelse, der i så fald afløser den eksisterende mulighed, kommunerne har for at give dispensation.

 

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle