100 landmænd presses til at droppe sprøjten

Aarhus Kommune truer med påbud, hvis landmænd ikke frivilligt indgår aftale. Men er det lovligt?

Det lokale vandværk i Aarhus forsøger nu at få en aftale med omkring 100 landmænd. Kommunen vil få dem til at tage imod en kompensation - mod at de stopper med at bruge sprøjtemidler på deres jord.

I kommunenens indsatsplan for beskyttelse af grundvandet kan kommunen give påbud, hvis landmanden ikke frivilligt indgår en aftale.

»Hvis vi ikke kan lave en frivillig aftale, overdrager vi den besked til kommunen, og så er det op til dem, at tage fat i sagen,« siger biolog Bo Vægter fra Aarhus Vand til DR Østjylland.

Mange hobbylandmænd vil gerne indgå en aftale. Men flere af de store landbrug har sagt nej tak, beretter Morten Laursen, der er formand for Østjysk Familielandbrug.

»De risikerer at blive kvalt i ukrudt, og deres udbytte vil falde drastisk,« siger Morten Laursen.

Truer med retssag

Østjysk Familielandbrug mener, at det er ulovligt, hvis kommunen udsteder påbud.

»Under den eksisterende lovgivning er vi ret sikre på, at det kun kan gennemføres ved frivillige aftaler. Landbruget er parat til at gå rettens vej for at få at hjælpe de utilfredse landmænd,« siger Morten Laursen.

Landbrug & Fødevarer er klar til at landmændene juridisk med at få underkendt et eventuelt pålæg ved retten, skriver DR Østjylland.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle