DC-konkurrent lukker slagterier

Vion omstrukturerer i Tyskland.

Vion har meddelt, at man lukker yderligere tre anlæg i det sydlige Tyskland, samtidig med at man vil investere i andre eksisterende anlæg i det sydtyske.

Det skriver Markedsnyt for Svinekød, der udgives af Landbrug & Fødevarer.

De lukkede anlæg drejer sig om svineanlæggene Straubing og Pfarrkirchen samt oksekødanlægget i Leutkirch.

Til gengæld vil Vion investere i de to svineanlæg Landshut og Vilshofen samt i oksekødanlægget i Waldkraiburg.

For Landshut forventer Vion, at man i midten af 2015 har fordoblet slagtekapaciteten til næsten 21.000 svin om ugen. I Vilshofen vil Vion ifølge egen pressemeddelelse investere kraftigt i den mest moderne slagte og forarbejdnings teknologi.

Vion udtaler, at de forventer, at investeringerne i Landshut og Vilshofen vil blive godkendt af minoritetsaktieejerne i de to virksomheder.

For Waldkraiburg skal kapaciteten øges fra 3.000 til 4.500 stk. kvæg om ugen, hvilket skulle gøre anlægget til Vions største oksekødslagteri.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle