Landbrug & Fødevarer understreger, at ny ordning om udtagning af landbrugsjord skal være frivillig.
Hvis landmændene tager jorde med masser af humus – eksempelvis enge - ud af drift, så mindskes udslippet af lattergas, CO2 og andre drivhusgasser.
Derfor vil regeringen i løbet af de næste tre år bruge 160 millioner kroner på at tage lavbundsjorde ud af drift, fremgår det af regeringens finanslovsforslag.
»Dette kan være et positivt forslag, men det afgørende er, at der er tale om en frivillig ordning for landmændene,« siger Søren Korsholm, plante- og energipolitisk chef i Landbrug & Fødevarer.
Engangskompensation bedst
Miljøministeriet oplyser til Landbrugsavisen.dk, at ordningen både vil gælde opkøb af jord og uddeling af engangskompensation til landmænd, der tager jord ud af drift.
»Der er kun ganske få tilfælde, hvor det vil være relevant, at staten køber jorden. Den bedste løsning er engangskompensation,« fastslår Søren Korsholm.
Han forventer, at mange landmænd vil være glade for at kunne beholde deres jord, efter den er taget ud af drift. Det giver dem mulighed for at beholde herlighedsværdien, samtænke jorden med resten af bedriften, eksempelvis som græsningsareal, eller bruge den til jagt.
Pengesummen er desuden for lille til, at regeringen kan opkøbe jord i stort omfang, forudser han.
Tilskud ikke løsning
Netop engangskompensationen giver derimod gode vilkår for landmanden.
»For landmanden er det vigtigt at kunne planlægge sin produktion flere år ud i fremtiden. Hvis han skal opgive et dræn, så nytter det ikke noget, at han risikerer at miste tilskuddet få år efter. Derfor er løbende tilskud uinteressant for landmanden, så hvis ordningen skal blive en succes, så skal det være en engangserstatning,« forklarer Søren Korsholm.
Da regeringen droppede brændeafgiften tidligere i år, så lovede den alternativer til at mindske CO2-udslippet. Derfor sætter regeringen pengene af til at tage landbrugsjord ud af drift samt biocovers til overdækning af gylletanke.
Regeringen har også sat penge af til Den Danske Naturfond, hvor staten i samarbejde med flere private naturfonde vil opkøbe landbrugsjord til naturformål.
Regeringen har sat 10 millioner kroner af til et sekretariat og 125 millioner kroner af til selve fonden over de næste tre år.
