Landmænd om pest-trussel: Giv os et stort hegn

Litauiske svineproducenter efterspørger et stort hegn på grænsen mod Hviderusland.

Foreningen for svineproducenter i Litauen har ved et møde med den Litauiske landbrugsminister genfremsat et forslag om at opføre et hegn på grænsen til Hviderusland. Hegnet skal forhindre, at vildsvin med afrikansk svinepest krydser grænsen.

Det skriver Markedsnyt for Svinekød, der udgives af Landbrug & Fødevarer.

Lederen af Litauens veterinærservice foreslog allerede sidste sommer, da de første tilfælde af afrikansk svinepest blev rapporteret i Hviderusland, løsningen med at opføre et hegn mod Hviderusland. Men forslaget fik ikke opbakning fra EU-Kommissionen. Det skønnes, at opførelsen af et hegn vil koste 12 mio. euro svarende til cirka 90 millioner kroner.

Effekten af et muligt hegn vil dog i dag være noget usikker, da afrikansk svinepest allerede er i Litauen.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle