Sojaboblen brast: Ned med ni procent

August måneds prisstigninger på de kortløbende sojakontrakter er bremset.

Siden midten af august er USA-kontrakterne på soja i september steget mere end 20 procent. Det skyldtes en knap forsyning.

Nu er stigningen bremset med et prisfald på næsten syv procent i går og yderligere et par procent i nat.

Det skriver Jyske Markets i en kommentar.

»Møllerne i USA har nået det punkt, hvor deres nuværende forsyninger og kontrakter ikke retfærdiggør at presse dagsprisen højere, i forhold til nedlukning af produktionen eller at afvente forsyninger fra den nye høst,« skriver Jyske Markets.

»Og mon ikke der også har været lidt spekulation involveret i den seneste uges bevægelse!«

De lidt længere sojaterminer på ny høst fald et par procent, hvilket også skyldes gode vejrforhold for sojamarkerne i USA.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle