Billeder: Pøttingers allroundere dykker i sjællandsk muld

Cirka 70 maskininteresserede kiggede med, da Ubby Auto og Pøttinger Danmark fremviste tre redskaber i aktion på Vestsjælland.

Med plov eller helt uden. Det var sådan set hip som hap, for der var noget for alle, da tre Pøttinger-redskaber for nylig blev fremvist ved en maskindemonstration på Frihedslund Gods ved Tissø.

Demonstrationen var 100 procent målrettet på arbejdet i jorden. Der blev fremvist tre maskiner, nemlig en 6 meter ny tallerkenharve, model Terradisc 6003 T, en 3 meter stivtandet stubharve, model Synkro 3030 N, samt den snart velkendte 6 meter såmaskine med gødningsplacering, model Terrasem C6 Fertilizer.

Præcis valget af disse maskiner var ikke en tilfældighed, de kan nemlig alle bruges både hos dem som pløjer, kører delvis pløjefrit, eller 100 procent pløjefrit.

»Selvfølgelig er det altid rart at kunne bruge en maskine i forskellige situationer, og derfor var disse tre allroundere blevet særligt udvalgt til dagen,« siger Anders Højte Hansen, som var medarrangør af dagen.


Sune Olsen, medejer af Ubby Auto, forklarer, at man satser på at øge salget af Pøttinger-maskiner til planteavlere på Sjælland.

»Der er ikke nogen tvivl om at de fleste kender Pöttinger som noget græsgrej der bliver solgt til

nogle maskinstationer i Jylland, men det bliver der altså lavet om på nu,« siger han.

Anders Højte hansen forklarer, at processen med at løfte salget af disse maskiner i egne, hvor der er mere fokus på planteavl, falder på et helt naturligt sted.

- Pöttinger har nemlig gennem de sidste 10 år har brugt rigtig mange udviklingskroner på maskiner til planteavlere og dermed maskiner der skal arbejde under jordens overflade, i stedet for ovenfor overfladen. Denne udvikling er selvfølgelig en proces, og den er rigtig godt i gang. Vi kan med de maskiner, som sælges i dag, sagtens være med, både hvad angår kvalitet, funktion og pris," mener Anders Højte Hansen


Ifølge arrangørerne blev målet med demonstrationen til fulde opfyldt - og der var mange som enten skal have et tilbud på en maskine, eller som ønsker at prøve den af på egen jord før der skal tages en beslutning.

»Vi er egentligt ikke så meget i tvivl om, at vi er på rette spor. Den største udfordring lige nu, er at få udbredt salget af mærket og selvfølgelig stadig i takt med at vi kan stå bag det, vi sælger på service og reservedelssiden," siger Anders Højte Hansen.

sbu

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle