Franskmænd køber dansk fødevarevirksomhed

Odin Equity Partners sælger fødevareingrediensvirksomheden SFK Food til Solina Group.

Odin Equity Partners sælger den danske fødevarevirksomhed SFK Food til franske Solina Group, skriver selskabet i en pressemeddelelse.

SFK Food er leverandør af krydderiblandinger, krydderier, urter, marinader og funktionelle ingredienser i Danmark til kød-, fisk- og fjerkræindustrien.

SFK Food, som under Odins ejerskab har købt India-Nor i Norge og sammenlagt tre produktionsfaciliteter, beskæftiger i dag omkring 100 ansatte med hovedkontor i Aarhus, Danmark og salgskontor i Oslo, Norge.

Med salget til den franske virksomhed bliver SFK Food en del af en internationale virksomhed, der har ni produktionsfaciliteter, flere udviklingscentre og lokale salgskontorer.

Solina Group, som er ejet af kapitalfonden IK Investment Partners, tilbyder ingrediensløsninger inden for kødprodukter, ernæring, fødevareservice, hurtigmåltider og snacks.

Selskabet har hovedkontor i Frankrig og omkring 600 ansatte fordelt på lokationer i 14 lande.

Salgsprisen er ikke offentliggjort.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle