Dan J: Alle avlsbesætninger skal MRSA-screenes

Dan Jørgensen vil screene alle avlsbesætninger for MRSA.

Fødevareminister Dan Jørgensen har besluttet, at alle avlsbesætninger skal screenes for MRSA CC398. Det kom frem under et samråde med i Folketingets Fødevareudvalg i går eftermiddag.

»Der er ikke nogen åbenlyse løsninger for bekæmpelse af MRSA. En af de ting, der kunne være en mulighed, er at se nærmere på avlstoppen. Derfor har jeg også besluttet, at vi tester alle besætninger i avlstoppen,« sagde ministeren på samrådet.

Ministeren har før tilkendegivet, at der skulle testes fem til 10 besætninger fra avlstoppen. Det har han nu ændret.

»Det vil give os et bedre vidensgrundlag. Og på baggrund af det, vil jeg kunne sige mere om, hvilke tiltag vi kan tage for at identificere problemet helt,« sagde fødevareminister Dan Jørgensen.

Både formanden for Fødevareudvalget Rene Christensen (DF) og fødevareordføre fra Enhedslisten Per Clausen roste ministeren for tiltagene.

»Der er kommet positive signaler frem fra ministeren. Både i forhold til, at vi tester alle avlsbesætninger, men også i forhold til, at vi på den baggrund kan finde løsninger på, hvilke tiltag, der kan tages i brug ude i svinebesætningerne,« sagde Per Clausen på samrådet.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle