Kiwi fjerner momsen på frugt og grønt fra på lørdag

Supermarkedskæden Kiwi vil sælge frugt og grønt uden moms.

Som den første dagligvarekæde i Danmark vil discountkæden Kiwi fjerne momsen på frugt og grønt - også den økologiske - i sine 104 butikker landet over. Det skriver Politiken.dk

Det betyder, at prisen i butikkerne sænkes med 20 procent, som trækkes ved kassen - betinget af at kunden er medlem af Kiwis loyalitetsprogram, som i forvejen giver rabat på 10 procent på alle økologiske varer.

»Vi er jo de nye på discountmarkedet, og vi har ønsket at distancere os markant fra konkurrenterne. Da vi spurgte kunderne, hvordan de mente, at vi kunne gøre det, var svaret, at alle skulle have råd til sunde fødevarer, og at den bedste måde var at skære momsen af frugt og grønt«, fortæller kædedirektør Carsten Hansen.

Kiwi har fjernet momsen i korte perioder tidligere, hvilket førte til en stigning i salget på 30-40 procent - men denne gang er der ingen slutdato på.

»Permanent er et stort ord. Men der er ikke tale om et ugetilbud. Vi bliver ved i lang tid«, siger Carsten Hansen til Politiken.dk

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle