NaturErhverv: Græsudlæg kan tælle for 39.000 hektar miljøfokusområde

Udlæg af græs, der fortsætter som blivende græs, kan være er godt alternativ til brak, når kravet om fem procent miljøfokusområde under EU’s grønne krav skal opfyldes i 2015.

Mange landmænd bruger i disse uger tiden på at tænke over, hvad de nu skal gøre med deres marker, for at de opfylder det grønne krav om miljøfokusområder fra 2015. Nogle føler sig usikre på, hvilke sikre miljøfokusområder de bør vælge - valget falder derfor hos nogle på det gammelkendte brak.

”Der findes flere nemme og sikre miljøfokusområder – f.eks. udlæg af græs, der fortsætter som græs året efter,” siger enhedschef Lotte Dige Toft fra NaturErhvervstyrelsen.
Hun pointerer, at græsudlæg ifølge NaturErhvervstyrelsens beregninger har potentiale for at tælle som 39.000 hektar miljøfokusområder i landet og dermed en stor del af Danmarks behov for udlagte miljøfokusområder.

Græs - både ren græs og blandinger - som er udlagt i ansøgningsåret i en hovedafgrøde, kan tælle med som miljøfokusområde. Såningen skal ske i ansøgningsåret. Man kan altså ikke i efteråret 2014 lave et græsudlæg, der tæller med i 2015.

Græs udlagt i en hovedafgrøde i foråret 2015 kan tælle med som miljøfokusområde 2015. Det udlagte græs kan efterfølgende bruges som hovedafgrøde i 2016, hvis man ønsker det. I 2016 kan græsset så ikke længere bruges som miljøfokusområde, da det er årets hovedafgrøde.

Græsudlæg tæller med vægtningsfaktoren 0,3, ligesom det er gældende for andre miljøfokus-efterafgrøder. Dvs. at en hektar tæller som 0,3 hektar miljøfokusområde.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle