Ny opjustering af verdens kornhøst

Størrelsen af årets kornhøst nærmer sig sidste års rekord.

Forventningerne til verdens kornhøst i år er nu bare 16 mio. ton fra sidste års rekordstore kornhøst. Det vurderer International Grains Council (IGC). I dag skønner IGC, at verdens kornhøst bliver 1.976 mio. ton. For en måned siden lød vurderingen 1.959 mio. ton, og det er ret udsædvanligt, at forventningerne rykker så meget på en måned.

Opjusteringen skyldes især bedre udsigter for hvede i Kina, Rusland og EU med et plus på 11 mio. ton. Men også forventningerne til majs er vokset. For majs er der tale om en stigning på 4 mio. ton. Efter opjusteringer i USA, EU, Brasilien og Ukraine.

Selv om det forventede forbrug også vokser med 10 mio. ton vil der stadig være korn at lægge på lager, og med en produktion på 1.976 mio. ton og et forbrug på 1.952 mio. ton bliver der 23 mio. ton at lægge på lager – svarende til godt to gange den danske kornhøst.

Det er så andet år i træk, at lagrene vokser – sidste år var det med 66 mio. ton, mens lagrene skrumpede de to foregående år.

Prisen på hvede og majs har kun vist mindre udsving i løbet af august, skriver IGC.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle