Tillidsmand: Direktør kæmpede for slagteriet

Politikerne stikker de afskedigede blår i øjnene ved at kæmpe for Tican-slagteriet, der skal lukkes, siger tillidsmand.

Der er ikke håb for Tican i Fjerritslev.

Sådan er den klare udmelding fra tillidsmand Johnni Olsen over for Nordjyske Stiftstidende. Han bakker op om Tican-direktør Ove Thejls.

»Er der nogen, der har kæmpet for Tican i Fjerritslev, så er det Ove Thejls. Der er ikke mere at gøre, og derfor gælder det om, at vi er realistiske, for ellers kommer vi ikke videre,« siger Johnni Olsen.

Han mener, at hverken Jammerbugt Kommunes borgmester, Mogens Gade (V) eller folketingsmedlem Ane Halsboe-Jørgensen (S) kan redde slagteriet. De har ellers kritiseret direktøren for ikke at ville mødes for at diskutere slagteriets fremtid.

Tican har meldt ud, at der ikke er økonomi af udbeningen af svineforender. De skal i stedet sælges videre. Rusland, som er stor aftager af udbenede forender, har med importforbudet lagt yderligere pres på prisen.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle