Udlandet tror på dansk realkredit

Danske realkreditobligationer kommer i stigende grad på udenlandske hænder.

Hver femte danske realkreditobligation er i dag på udenlandske hænder. Det viser dagens tal fra Nationalbanken.

Udlandets beholdning af danske realkreditobligationer er 568 mia. kr. Heraf er 75 pct. obligationer bag lån med variabel rente.

»Danske realkreditobligationer er en darling blandt udenlandske investorer. Udlandets beholdning af danske realkreditobligationer er da også dobbelt så stor som eksempelvis beholdningen af danske statsobligationer,« siger Ane Arnth Jensen, direktør i Realkreditrådet.

»Udenlandske investorer er især glade for danske obligationer bag lån med variabel rente, som udgør tre ud af fire realkreditobligationer, der er købt uden for Danmark. Danske realkreditobligationer er attraktive på grund af den høje sikkerhed. De kan altid handles, selv når bølgerne går højt på de finansielle markeder. Det er et af de unikke kendetegn ved dansk realkredit.«

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle