
Foto: Morten Thomsen.
Det er vigtigt for os at kunne henvise til et stort salg på hjemmemarkedet, påpeger salgschef Jens Rasmussen, J. N. Jorenku.
J. N. Jorenku
Standnummer: L-9312
Gennem snart 20 år har J. N. Jorenku produceret Staldren, som i dag bliver eksporteret til mere end 40 lande.
"Selvom vi eksporterer 75 procent er det vigtigt for os at kunne henvise til at produktet er dansk og at det bruges meget i Danmark. Det opfattes som en slags kvalitetsstempel," siger salgschef Jens Rasmussen, J. N. Jorenku.
Staldren reducerer bakterietrykket i stalden. Jens Rasmussen anbefaler at man bruger det to til tre gange om ugen.
"En håndfuld Staldren pr. m2 er en god tommelfingerregel," forklarer han. Er der specielle problemer anbefaler han en endnu hyppigere brug. Staldren sælges både direkte fra J. N. Jorenku eller via grovvareforretninger.