
Foto: Ove Høeg Christensen.
Salgschef Finn Søndergaard, Scan-Agro præsenterer en grubber med tallerkenharvesektion.
Ikke nyhedsvurderet
Firma: Scan-Agro A/S
Standnummer: M-9512
Scan-Agro har udvidet sortimentet af maskiner til jordbearbejdning. Det er sket med agenturet for Unia, der fabrikeres i Polen. Unia-sortimentet omfatter flere harvetyper, såmaskiner og plove samt handels- og staldgødningsspredere.
Unia er gennem de seneste år blevet oprustet med en stor satsning på produktudvikling. En af Unia-harverne har både tallerkener og tænder. Tænderne er jordsøgende grubbertænder, der kan løsne en pløjesål. Grubbertænderne er jordsøgende, så tallerkenerne også kan gå i jorden på stive jordtyper.
Scan-Agro fortsætter med det hidtidige sortiment af Gaspardo-sortimentet til jordbearbejdning og såning.
Nyeste Gaspardo-maskine er Scatenata Liquid, der er en kærre med trepunktsophæng til såmaskiner. Gaspardo-kærren bærer en 3.300 liter stor beholder til flydende gødning. Med Scatenata Liquid kan en trepunktmonteret såmaskine til majs eller roer anvendes som bugseret.
Scatenata kan løse problemet med, at frontlifttankens kapacitet er begrænset til ca. 2.000 liter. Den halvbugserede løsning med Scatenata aflaster også traktoren, ligesom den halvbugserede løsning uden fronttank er nem at til- og frakoble.