Calvex
Standnummer: J2-7202
"Vores råmælkssystem hjælper med at sætte arbejdet med tildeling af råmælk i et fast system. Det er der mange, der har gavn af," lyder det fra salgschef Erik Aagaard, Calvex.
Systemet sikrer både kvaliteten, mængden og temperaturen af råmælken til de nyfødte kalve. Når koen malkes for råmælk fyldes mælken på en fire liters engangsplastikpose som straks fryses ned.
"Når en kalv er født tager man en pose fra fryseren og sætter den til optøning - 15 min. senere er den klar," fortæller Erik Aagaard, der fremhæver arbejdslettelsen og sundheden hos kalvene som systemets største fortrin.
Poserne koster mellem 15 og 20 kr. pr. stk. afhængig af det købte kvantum.