
Foto: KK Import
Finsnitter med overlæssevognen, der kan fungere som tank og tømmes på under en minut. Vognen har egen dieselmotor og belaster ikke traktoren.
KK Import
Standnummer:F 5230
"Man skal tænke sig finsnitteren i biogasmajs som en mejetærsker, altså med en stor tank, der kan både rumme en stor mængde af majs og læsse over til videre transport.
Det siger Thomas Kier, der driver KK Import, og samtidig arbejder med udvikling af transportsystemer til majs. Til det formål har han bygget den såkaldte overlæssevogn, der spændes efter finsnitteren og kan tjene som tank. Overlæssevognen har plads til cirka 50 m3 og kan hurtigt læsse majsen af under kørslen, eller vognen kan køres ud til en vej og læsse direkte over i en lastbil. Overlæssetiden er under et minut.
Vognen har boogie-montering og egen diseelmotor på 170 heste, som betyder, at den ikke belaster finsnitteren under arbejdet.
Overlæssevognen er i efteråret afprøvet i sønderjysk høst af biogasmajs.
"Vognen vil kunne bruges til majs, græs pil og andre former for biomasse," siger Thomas Kier.