
Foto: Morten Thomsen.
Rigeligt rent vand er vigtigt for ydelsen i en besætning, påpeger Mogens Sørensen, Dan Egtved.
Dan Egtved
Standnummer: L-9208
Mælkeproducenter får i stigende grad øjnene op for at rigeligt rent vand ikke alene er et billigt foder, men også er meget vigtigt for køernes ydelse.
"Drikkekar skal have en ydelse på 50 l vand i minuttet," forklarer Mogens Sørensen, Dan Egtved.
Han lægger også vægt på at drikkekar skal rengøres jævnligt for at undgå uhygiejniske forhold.
"Rengør dem mindst to men gerne tre gange pr. uge," siger Mogens Sørensen.
Dan Egtveds drikkekar er alle udformet med en bundprop der letter rengøringen. Ifølge dansk lov skal der være 10 cm drikkekar pr. malkeko i en stald. Drikkekar koster fra 5.000 kr. og opefter.