
Foto: Ove Høeg Christensen.
Gennemskåret Vogelsang-fordeler af den lodrette type. Fordeleren er af den avancerede type med indstillelig doseringmængde.
Ikke nyhedsvurderet
Firma: Vogelsang
Standnummer: G-5760
På Vogelsangs stand på Agromek 2010 kan man få et regulært kursus i, hvordan en fordeler på gyllevognen virker.
Vogelsang er ikke alene specialist i at fremstille forskellige typer af pumper til mange formål. Virksomheden har også udviklet et sortiment af fordelere til gyllevogne.
Transportpumper og biomasse-møller til biogasproduktion er et vækstområde for Vogelsang. Det hænger sammen med den store udvikling af biogasanlæg i Tyskland.
Selv om majshelsæd til biogasanlæg høstes med finsnittere, skal materialet findeles, eller rettere formales, før det er velegnet til biogasproduktion. Vogelsang har derfor udviklet såkaldte biomasse-møller til dette formål.
Vogelsang har mange års erfaringer som underleverandør til flere fabrikanter af gyllevogne i både ind- og udland. Det gælder især enheden (fordeleren), der skal sikre en præcis fordeling af gyllen til de enkelte slæbeslanger eller udløbene til nedfælderskærene.
Fordelere til gyllevogne findes i to hovedtyper: lodrette og vandrette, og Vogelsang har perfektioneret begge typer i udviklingsarbejdet.
Begge hovedtyper findes i flere udgaver og størrelser.
De vandrette fordelere har den egenskab, at de fordeler gyllen præcist uafhængig af doseringsmængden. Derfor anvendes vandrette fordele mest på gyllenedfældere, hvor doseringsmængden er lavere. De lodrette fordelere fungerer præcist ved store doseringsmængder. Derfor anvendes den lodrette type på større gyllevogne med slæbeslangebom.