I forbindelse med Danmarks EU formandskab får Kolding Herreds Landbrugsforening (KHL) besøg af EU's Landbrugskommissær Dacian Ciolos og Eva Kjer Hansen, Venstre.

I den anledning inviterer foreningen alle interesserede med til et bedriftsbesøg, hvor Ciolos besøger et moderne kvægbrug hos gårdejer Simon Simonsen, Wissingsminde.

De to politikere besvarer bl.a. spørgsmål omkring EU's landbrugspolitik og hvilken betydning EU's oplæg til en ændret landbrugsstøttepolitik vil få for de danske landmænd.

Arrangementet foregår 3. juni kl. 16:00 - 17:30.

Sted: Wissingsminde, Wissingsmindevej 18, 6640 Lunderskov.

Sønderjyske økologer kan se frem til at få bedre rådgivning, skriver Jyske Vestkysten.

De fire Landboforening i Sønderjylland er gået sammen med Syddansk Økologi i et samarbejde om økologisk rådgivning.

Der er i øjeblikket 360 økologiske producenter i Sønderjylland, og antallet af ventes at stige med op mod ti procent i løbet af de kommende år.

De sønderjyske landmænd satser blandt andet på øget afsætning til det tyske marked.De fire foreninger er Landbrugsrådgivning Syd, LHN, LandboSyd og Sønderjysk Landboforening. Rådgiverne vil stadig være ansat i de enkelte Landboforeninger.

Landbrug & Fødevarer er begejstrede over, at det langt om længe er lykkedes at nå til enighed om en ny landbrugsbank.

- Jeg er rigtig glad for, at der nu er fundet en løsning, som kan være med til at løfte landbrug ud af Finansiel Stabilitet og ud af banker, der har stor eksponering på landbrug, siger Niels Jørgen Pedersen, formand for L&F, i en skriftlig meddelelse.

Hans forhåbning er, at banken kan være med til at løsne den kreditklemme, som erhvervet har været i gennem de seneste år.

- Situationen i den finansielle sektor har i lang tid været fastfrossen, og det har været helt umuligt for landmænd at skifte bank. Men med den nye landbrugsbank kan vi krydse fingre for, at situationen er ved at bløde op, så dygtige landmænd igen kan bruge deres viden, erfaring og foretagsomhed til at skabe vækst i Danmark,« siger Niels Jørgen Pedersen og fortsætter:

- Næste skridt er at få banken på benene; at få administrationen på plads. Og så skal vi se i løbet af det næste halve års tid, hvordan modellen virker. Vi har store forventninger til, at især lokale banker vil benytte sig af tilbuddet og overføre kunder og kapital til den nye bank.

New Holland gentager traditionen fra 2010 ved at være det eneste af de mest udbredte traktormærker der udstiller på Agromek.

Når messen afholdes i November i år bliver det endda med hvad importøren kalder for spændende tiltag fra Agromeks side, som gør messen endnu mere attraktiv.

»Vi ønsker at være så tæt på vores kunder som muligt, og Agromek i 2010 viste sig at være det helt rigtige for os« udtaler direktør, Lars Skjoldager Sørensen fra New Holland Ag, Danmark, og uddyber:

»Messen trækker mange besøgende og har været med til at sikre en markant stigning i New Hollands markedsandel på det danske marked«

New Hollands deltagelse på Agromek efter en del års fravær skyldes både kundernes, og New Holland-forhandlernes ønske om èn samlet udstilling i Danmark.

»-og da de fleste af forhandlerne dem i forvejen var på Agromek, ønskede de også at deres største brand var til stede« forklarer Lars Skjoldager Sørensen.

Tirsdag formiddag præsenterer erhvervs- og vækstminister Ole Sohn (SF) den længe ventede landbrugsbank, der skal være med til at sikre at landbruget fortsat kan udvikle sig. Det erfarer landbrugsavisen.dk.

Ifølge landbrugsavisen.dks oplysninger er landbrugsbanken blevet en realitet efter, at kapitalgrundlaget på i alt 300 mio. kr. er kommet på plads. Der er tale om penge fra Finanssektoren, Nykredit, DLR, Finansiel Stabilitet og Landbrug & Fødevarer.

Den nye bank kommer til at hedde Landbrugets Finansieringsbank LFB i stedet for Landbrugets Finansieringsinstitut LFI, som det har heddet gennem det seneste stykke tid.

Med dette kapitalgrundlag vil banken kunne låne op til to mia. kr. til landbruget.

Til dygtige unge

Kunderne i den nye bank, der er en del af Bankpakke Fem, vil komme fra Finansiel Stabilitet og andre banker, primært klemte lokalbanker, der ønsker at nedbringe deres udlån til landbruget.

Landbruget har siden finanskrisen været i en kreditklemme, der har gjort, at selv levedygtige landbrug har haft svært ved at låne penge til videre udvikling. Samtidig har det sat strukturudviklingen i stå.

Formålet med banken er da også netop at låne penge til anlægsinvesteringer hos levedygtige landbrug med effektive driftsledere og til nye unge landmænd så strukturtilpasningen kan genetableres.

Arla Foods offentliggør i dag planer om to store fusioner  med henholdsvis Tysklands 8. største mejeri, andelsselskabet, Milch-Union Hocheifel (MUH) med ejere i Tyskland, Belgien og Luxembourg samt med Storbritanniens fjerde største mejeri, andelsselskabet Milk Link. Andelshaver-repræsentanter i de tre selskaber skal tage stilling til fusionerne 26. Juni. Bliver fusionerne en realitet, har Arla andelshavere på selskabets fires største markeder, Storbritannien, Sverige, Danmark og Tyskland, samt i Belgien og Luxembourg. Det skriver Arla i en pressemeddelelse.

Stærk platform i Nordtyskland

Væksten er i tråd med Arlas koncernstrategi 2015, hvor målet er at øge mælkeprisen til andelshaverne ved blandt andet at styrke positionerne på kernemarkederne Storbritannien og Tyskland. 

"Hvis andelshaverne vedtager disse fusioner, cementerer det Arla Foods' position som et af Europas mest velfunderede mejeriselskaber. Vi får en bred ejerkreds, der leverer en betydelig mængde mælk og et meget stærkt miks af produkter - både til forbrugerne og til industrien. Såvel Milk Link som Milch-Union Hocheifel er stærke, veldrevne mejerikoncerner, som med deres produktportfølje og produktionsanlæg vil styrke vores forretning i Tyskland og Storbritannien," siger adm. direktør i Arla Foods, Peder Tuborgh. 

Han fremhæver, at begge selskaber ligesom Arla Foods er ejet af mælkeproducenter. 

"I hvert af de tre selskaber er målet at skabe værdi til vores ejere i form af en stærk mælkepris. Det vil det også være fremover, og vores forudsætninger for at levere gode resultater styrkes, hvis disse planer realiseres," siger Peder Tuborgh. 

I tråd med Arlas Strategi 2015

Med fusionerne vil Arla komme et væsentligt skridt nærmere flere af de overordnede mål i koncernens strategi 2015: 

- Arla bliver Storbritanniens største mejeriselskab og nummer tre i Tyskland, begge dele er beskrevet som mål for Arla i 2015.

- Arla har desuden et mål om at nå en omsætning på 75 mia. kroner i 2015. Hvis fusionerne godkendes vil de to selskaber tilsammen tilføre Arla en ekstra omsætning på ca. 9 mia. kroner. Arla omsatte i 2011 for 55 mia. kroner, og sammen forventes selskaberne at skabe en omsætning på omkring 70 mia. kroner i 2013. 

Formanden for Arla Foods’ bestyrelse, Åke Hantoft, har i forhandlingerne frem til de endelige fusionsaftaler mærket et stærkt fællesskab med de øvrige to selskaber: 

"Alle tre mejerikoncerner er skabt af mælkeproducenter, som gennem investeringer har bygget selskaber op, som vi i dag kan være stolte af. Nu finder vi sammen for at skabe et selskab, der også i fremtiden er rustet til at aftage vores mælk og skabe højest mulig værdi ud af den," siger han. 

"Den styrke og værdi, der ligger i, at et andelsmejeri også i fremtiden kan blande sig blandt verdens førende mejeriselskaber, kan ikke undervurderes." 

Adgang til flere markeder og en bredere produktpalette

Også for MUH og Milk Link er der tale om et væsentligt skridt, som gerne skal være med til at sikre adgang til flere markeder, en bredere produktpalette og en mere stabil mælkeafregning til andelshaverne i kraft af Arla Foods' tilstedeværelse på markeder verden over. 

"Vi er allerede et europæisk mejeriselskab, men gennem en fusion med Arla forfølger vi vores strategi om at blive et international selskab for på den måde at skabe en god og stabil mælkepris. En fusion vil betyde, at vores produkter får adgang til flere markeder," siger Rainer Sievers, adm. direktør i MUH. 

"Den foreslåede fusion vil samle mælkeproducenter fra to succesfulde, vækstorienterede mejerinationer, der er ejet af mælkeproducenter. Vi supplerer hinanden i markedet, på varemærker og på kundesiden. Det bekræfter og styrker Milk Links position som et af Storbritanniens førende mejeriselskaber og er en anerkendelse af vores medlemmers trofaste opbakning," siger Neil Kennedy, adm. direktør i Milk Link.

En ny afgift på sukker i madvarer får virksomheder til at spare, fyre og endda i nogle tilfælde nedlægge fabrikker. Det skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.

7 af 10 fødevareproducerende virksomheder vil skære ned i antallet af medarbejdere på grund af regeringens kommende afgift på sukker i fødevarer.

Hver tredje spår, at mere end hver tiende medarbejder ryger.

Det viser en rundspørge, som erhvervsorganisationen DI har foretaget blandt 32 store danske fødevareproducerende virksomheder, der bl.a. tæller virksomheder som Arla og Danish Crown. Tilsammen står de 32 virksomhederne for omkring 5.000 arbejdspladser.

»Målet er fyldt. Først fedtafgiften og nu sukkerafgiften. Hvad vil regeringen med vores fremtid? Vil de bare have, at produktionsvirksomheder lukker og slukker?« spørger branchedirektør Ole Linnet Juul fra DI.

DI frygter, at 1.200 arbejdspladser i produktionen er i farezonen. Dertil kommer de job, der ryger i detailhandlen, fordi butikkerne mister omsætning til grænsehandlen.

Det er ikke kun de danske landbrugsbanker og kreditforeninger, der er under pres fra de internationale kreditvurderingsbureauer.

Den svenske jordbrugeres kombinerede bank og kreditforening, Landshypotek, risikerer at få sin kreditvurdering sænket fra A3 til Baa3, bare en smule over junk-status, skriver atl.nu.

Opjusteret af Standard & Poors

I Landshypotek undrer man sig over Moody's vurderinger, fordi kreditvurderingsbureauet Standard & Poors for nylig hævede bankens lange rating fra A- til A, og selskabets obligationer er vurderet til AAA.

Nedjusteringen af Landshypotek kommer efter at Moodys i februar meddelte, at over 100 europæiske finansielle institutioner risikerede at få nedjusteret deres kreditvurdering, herunder de fire største svenske banker og Landshypotek.

DLF-Trifolium har udviklet en græssort, der scorer topkarakter på en prestigefyldt engelsk liste over Europas bedste fodboldgræs.

Det har taget over 12 år at fremavle den nye sort Monroe, der er opkaldt efter Marilyn Monroe. Det skriver Foodculture.dk.

"Én af de vigtigste og mest prestigefyldte lister over fodboldgræs laves af Sports Turf Research Institute (STRI) i England, og Monroe ser ud til at få en 1. eller 2. plads på deres såkaldte Bingley-liste ud af 80-90 sorter, hvilket betyder øjeblikkelig interesse fra fodboldklubber i England og resten af Europa," siger Niels Roulund, der har udviklet Monroe.

Instituttet tester blandt andet græssets slidsstyrke, hvor hurtigt det vokser, og hvor godt det dækker på banen.

Må vente på Monroe

Monroe er i produktion, men der går et stykke tid, før der er produceret nok til at dække efterspørgslen.

De første brugsfrø høstes til næste år, og først derefter vil frøene være tilgængelige.

Monroe har i øvrigt vist sig også at være velegnet til plænebrug i haver, fordi græsset bliver tæt, fint og grønt.

"Det er faktisk ret unikt, at en sort kan bruges til begge formål," siger Niels Roulund.

I starten af juli vil det stå klart, hvilke marsk- eller marsklignende områder, som skal være undtaget fra kravet om udlægning af randzoner.

Det oplyser fødevareminister Mette Gjerskov i et svar til Esben Lunde Larsen (V), der er medlem af Folketingets fødevareudvalg.

I følge fødevareministeren er den generelle regel, at randzonekravet gælder alle åbne vandløb og søer med et overfladeareal på mere end 100 m2 i landzone.

Der gælder imidlertid en undtagelse for randzonekravene for ikke-målsatte vandløb beliggende i marskområder mv.

I den forbindelse er der som udgangspunkt tænkt på de syd- og sønderjyske marskområder, ’samt andre områder af tilsvarende karakter, dvs. med en tilsvarende tæt struktur af åbne afvandingsgrøfter, etableret som led i et samlet afvandingssystem,’ skriver Mette Gjerskov i sit svar.

Hun understreger, at det er regler, der er fastlagt i loven om randzoner. Den blev vedtaget i 2011 under den tidligere VK-regering.

hac

Miljøministeren er ved at sætte gang i en revidering af kortlægningen af indsatsområder, hvor grundvandet skal beskyttes mod nitratforurening. Revisionen skal rette op på at der har været forskellig praksis fra kommune til kommune, for hvornår kommunen skulle tage særlige skridt for grundvandsbeskyttelsen.

I første omgang betyder den strammere kurs, at yderligere 618 kvadratkilometer bliver udpeget som steder, hvor kommunerne skal passe særligt godt på grundvandet. Det er en forøgelse af det særligt beskyttede areal på omkring 60 procent.

Kritik fra Rigsrevisionen

Miljøministeriets tidligere sikring af grundvandet er blevet kraftigt kritiseret af både Rigsrevisionen og Statsrevisorerne.

I første omgang er Naturstyrelsen klar til at justere indsatsområder i 38 kommuner, hvor styrelsen har gennemført grundvandskortlægning, siden styrelsen overtog opgaven fra amterne i 2007. I løbet af sommeren vil Naturstyrelsen gennemgå amternes kortlægning.

De 38 kommuner er: Favrskov, Haderslev, Albertslund, Frederikshavn, Svendborg, Allerød, Hedensted, Sønderborg, Bornholm, Herning, Tønder, Egedal, Hjørring, Vejle, Holbæk, Holstebro, Ærø, Høje-Taastrup, Horsens, Aabenraa, Hørsholm, Ikast-Brande, Ishøj, Jammerbugt, Kalundborg, Lemvig, Rudersdal, Læsø, Vordingborg, Morsø, Rebild, Ringkøbing-Skjern, Skive, Struer, Thisted, Vesthimmerland, Viborg og Aalborg.

Hver femte af landets banker var så pressede ved årsskiftet, at såvel kunder som investorer bør holde et vågent øje med dem. Så klar er dommen i en analyse af 91 af landets banker. Analysen er foretaget af Niro Invest for dagbladet Børsen og baserer sig på bankernes årsrapporter for 2011.

»Disse banker er udsatte og behæftet med en risiko, som bør give kunder og interessenter anledning til at holde et vågent øje med disse institutter,« siger Nicholas Rohde fra Niro Invest.

De banker, der tidligere har ligget på de seks nederste pladser i analysen på baggrund af årsregnskaberne for 2010 og 2009 er i dag enten afviklet under Finansiel Stabilitet, solgt eller fusioneret.

Landbrugsbanker kan klare sig godt

Sammenligner man listen over de banker med de relativt største udlån, som LandbrugsAvisen offentliggjorde 4. maj i samarbejde med Bankinfo, viser det imidlertid, at flere af de banker, der har et relativt højt udlån til landbruget, ligger i den sikre ende på listen.

Således ligger Sparekassen Hobro, der er blandt de 10 banker i Danmark, der relativt har størst udlån til landbruget, og hvor landbruget fylder 15 procent af det samlede udlån, på en 15. plads. Dermed er banken langt over plads nummer 73, hvor Sparekassen Hvetbo ligger, og som betegnes som skillelinjen for god og dårlig bank i analysen.

Men også Sparekassen Nørre Nebel og Omegn og Sparekassen Vendsyssel ligger godt på listen med henholdsvis en plads som nummer 53 og 39, selvom de er blandt de banker med relativt størst udlån til landbruget. Sparekassen i Nørre Nebel med 15 procent og Sparekassen Vendsyssel med 17,5 procent i udlån til landbruget.

Til gengæld er der også landbrugsbanker, hvor det blinker rødt i undersøgelsen. Sparekassen Limfjorden ligger på en 87. plads på listen. Her står landbruget for 15 procent af det samlede udlån, Og Sparekassen Farsø, hvor 18 procent af udlånet er til landbruget, ligger på en 88. plads. Vestjysk Bank, der har 19,2 procent af udlånet til landbruget, ligger nummer 85 og Vordingborg Bank ligger nummer 74. I Vordingborg udgør udlånet til landbruget 19,4 procent.

Vorbasse-Hejnsvig Sparekasse, der relativt har landets største del af udlånet til landbruget med 35 procent ligger på en 67. plads.

Se hele listen her.

En kvinde på 51 år har haft en hovedrolle i affæren om tyveri og hæleri af traktorer og andre maskiner i Sønderjylland.

Retten i Esbjerg har mandag idømt kvinden ubetinget fængsel i to år og ni måneder.Ligesom en polsk mand har hun forsøgt at afsætte maskiner, som hun vidste var stjålne, mener retten.

Polakken, der er 40 år, er blevet idømt ubetinget fængsel i to år og tre måneder, og han er desuden udvist af Danmark for bestandigt.- Retten har lagt vægt på, at der er tale om organiseret berigelseskriminalitet, siger anklageren i sagen, Sven Licht.

- Der er begået tyverier og hælerier i millionklassen, tilføjer han.Samtidig er to unge mænd fra Holsted fundet skyldige i at have stået for tyverier af de dyre maskiner. De er blevet straffet med henholdsvis to år og ni måneder og to år og tre måneder.

Politiet mener, at en del af de stjålne maskiner er havnet i udlandet.

Således har man fundet en dyr John Deere-traktor i Polen, mens en gummiged er blevet sporet til Østrig.

Affæren er temmelig omfattende, og mandagens dom er på 100 sider. Tidligere er ni andre personer blevet dømt.

Efterforskningen har afdækket to bølger af tyverier, som to forskellige grupper har stået for.

Den ene gruppe var aktiv i 2010, mens den næste gruppe var i gang sidste år, oplyser Sven Licht.

De fire, der har fået dom mandag, har været varetægtsfængslet siden anholdelsen i september sidste år.

/ritzau/

Gråsten Landbrugsskole oplever et sandt boom på deres specielle hold for studenter. Skolen har p.t. 18 tilmeldinger til studenterholdet 2012, hvor den i 2009 kun havde fire tilmeldte på dette tidspunkt af året. Det skriver skolen i en pressemeddelelse.

- Vi har oplevet stor succes og tilfredshed hos både studenterne og deres respektive arbejdsgivere. De unge har studieerfaring, hvilket er en stor fordel, og de går til uddannelsen med stor glæde og engagement, siger Peder Damgaard, forstander på Gråsten Landbrugsskole.

Kun 2½ år
Som student får man merit, så man kan blive faglært landmand på kun 2½ år.

- Studenterne har opøvet mange af de kvaliteter, der skal bruges for at blive en dygtig landmand, fortæller studievejleder Dorthe Kreiberg fra Gråsten Landbrugsskole og henviser til, at studenterne i 2011 fik et karaktergennemsnit på 10,4 ved den afsluttende eksamen.

En stor del læser videre og bliver for eksempel dyrlæger, rådgivere eller undervisere, mens andre vælger at blive landmand. 

Kommer fra hele landet

De fleste studenter vælger at bo på skolen og opleve det særlige miljø på en landbrugsskole, som mange af dem også kender til fra deres efterskoletid.

- Vi kan mærke, at de unge er begejstrede for kostskoleformen, og de kommer hertil fra hele landet. De deltager aktivt i vores mange aktiviteter, som for eksempel jagt, idræt, elevcafé og de andre sociale aktiviteter, som skolen arrangerer. Nogle finder sammen om udlandsrejser og praktik i udlandet, fortæller Dorthe Kreiberg.

Studenterlinjen starter midt i september.

I fremtiden skal kommunene ikke længere kontrollere, om reglerne om to meter dyrkningsfrie bræmmer ved højt målsatte og naturlige vandløb bliver overholdt af landmændene.

Kontrollen med bræmmerne overgår i stedet til Fødevareministeriet, som herefter skal kontrollere den samlede, nye randzone på op til 10 meter.

Det oplyser fødevareminister Mette Gjerskov (S) i et svar til Venstres Esben Lunde Larsen.

»Kommunerne skal ikke administrere randzonerne. Kommunerne skal alene som vandløbsmyndighed være med til i givet fald at afgøre, om et vandløb er omfattet af vandløbsloven.

Med hensyn til to meter bræmmerne fremgår det af den tidligere VK-regerings Grøn Vækstaftale, at den myndighed, der står for kontrollen af randzonerne, også overtager kontrollen med to meter bræmmerne,« skriver Mette Gjerkov bl.a.

»...Så det er planen, at Fødevareministeriet overtager kontrollen med 2 m bræmmerne,« skriver fødevareministeren.

hac

For fjerde år i træk er der færre søer, der dør eller bliver aflivet i stalden. Dødeligheden blandt søer er faldet fra 14,4 til 13,7 procent, og den positive udvikling ventes at forsætte.

Hvert år opgør Daka og Videncenter for Svineproduktion antallet af søer, der dør eller aflives i stalden. 

Løbende forbedring

Branchens mål er at nå ned på 11,5 procent i 2013.

- Det tror jeg, vi når. Vi har set en stor indsats fra alle i branchen for først at knække en kurve og derefter sikre en løbende forbedring af alt omkring soen, så den ikke udsættes, før den skal på slagteriet, siger direktør Nicolaj Nørgaard, Videncenter for Svineproduktion. 

Kommer med posten

Opgørelsen af sodødeligheden for 2011 er netop nu på vej ud til 2.200 soholdere. I brevet er der oplysning om antallet af søer sendt til Daka i det forgangne år på den enkelte bedrift, ligesom der også er værktøjer til at give flere søer et længere og bedre liv.

Den vestjyske staldinventarvirksomhed Jyden Bur går mod strømmen og investerer i produktion her i Danmark. Det skriver selskabet i en pressemeddelelse.

Virksomheden er angiveligt den eneste leverandør af inventar til svinestalde, der stadig har en regulær produktion i Danmark.

Positive tal

Jyden Bur fik sidste år et positivt resultat, og indtjeningen er mere end fordoblet.

Direktør Jens Agergaard betegner det som et meget tilfredsstillende resultat i forhold til de vanskelige forhold i branchen, og han er ikke i tvivl om, at de positive tal først og fremmest er et resultat af den strategi, virksomheden har lagt de senere år.

- Vi har ønsket at holde fast i vores produktion her i Danmark for fuldstændig at kunne styre kvaliteten af inventaret. Det kvitterer vores kunder for nu, siger han.

Kan konkurrere

- Samtidig har vi investeret adskillige millioner kroner i nye højteknologiske maskiner for at øge effektiviteten i produktionen. På den måde kan vi holde prisen på vores produkter på et fornuftigt niveau, siger han.

- Det betyder, vi kan levere dansk kvalitetsinventar, der kan konkurrere med det importerede inventar fra Kina. Vi har derfor kunnet ansætte flere folk her i Danmark, supplerer salgsdirektør Jesper Bech.

Som den danske importør af Krone, Dan Hamann, indehaver af Brøns Maskinimport, udtrykker det:

- Man skulle jo ikke synes, at Krone kan blive ved med at udvikle på grejet. Men alligevel er det lykkedes firmaet at komme med 100-150 nye ting og elementer til denne sæson.

I den forgangne uge viste Krone med base i byen Spelle i det nordvestlige Tyskland en række af disse nyheder frem på et todages arrangement for landbrugsverdenspressen med lejlighed til at se nyhederne i "arbejdstøjet".

Verdens største butterfly-skårlæggersæt med crimper og bånd samlede naturligt nok en del interesse med en række nyudviklede features, blandt andet en enklere affjedring af den nydesignede frontskårlægger og automatisk hydraulisk regulering af jordtrykket.

LandbrugsAvisen præsenterer her en række af nyhederne:

Fire, økologiske svineproducenter landet over holder åbent for publikum pinsesøndag. Her får de et indblik i det griseliv, der ligger bage det økologiske svinekød. Hos Tine og Jan Thybo, Skanderborg, skæres svinekød op i butikken, så man kan se, hvor flæskestegen sidder, og på bedriften vil der være rundvisning i marken og i stalden blandt grise og limousine kvæg. Desuden vil der være halmborg og salg af kød og andre økologiske varer.

Arrangementerne holdes mellem kl. 10 og 16 hos:

Jesper Adler, Gelstrupvej 9, 4500 Nykøbing Sjælland

Brian Holm, Ulvehøjvej 1, 6650 Brørup

Tina & Jan Thybo, Boesvej 11, 8660 Skanderborg

Michael Rindom, Mojbølvej 18, 6630 Rødding.