Det kan sagtens lade sig gøre at dyrke brødhvede uden at hæve kvælstofkvoterne yderligere, siger flere eksperter til Altinget. Det er nemlig andre faktorer - som klimaet - der spiller ind, når mængden af dansk brødhvede daler.
Danske Handelsmøller meldte ellers ud i sidste uge, at miljøkravene er skyld i, at det snart er umuligt at dyrke hvede, der er egnet til bagning, i Danmark.
"Det er noget vrøvl. Det kan godt lade sig gøre at dyrke korn til hvedemel og samtidig tilgodese miljøet," siger Erik Steen Kristensen, institutleder på Danmarks Jordbrugsvidenskabelige Fakultet og formand for norm-udvalget, som fastsætter de økonomisk optimale kvælstof-kvoter, til Altinget.
Han mener, at kvælstof betyder en hel del, men valg af hvedesort, jordens beskaffenhed og klimaet er lige så afgørende for proteinindholdet i kornet som mængden af kvælstof. Han mener, at danske landmænd afholder sig fra at dyrke brødhvede på grund af et ufleksibelt reguleringssystem og ikke på grund af miljøkravene.
Det er klimaets skyld
Forskningschef for Danmarks Miljøundersøgelser, Henning Høgh Jensen, mener heller ikke, at den faldende interesse for at dyrke brødkorn skyldes skrappe miljøkrav.
"Vores klimatiske forhold er ikke særlig favorable for en høj bagekvalitet i hvede. Selv hvis man ikke havde grænser for kvælstofudledning, ville man stadigvæk have problemer med at få en god bagekvalitet," siger Henning Høgh Jensen og minder om, at Danmark altid har importeret brødhvede.
"Det er mere kompliceret end bare at give los for kvælstof og så tro, at man får en høj kvalitet af brødhvede," siger Henning Høgh Jensen til Altinget.
Søger ikke om brødhvedetillæg
Det bekræftes af, at et faldende antal landmænd søger om det såkaldte brødhvedetillæg, der giver tilladelse til at bruge 50 kg. ekstra kvælstof pr. hektar, hvis man dyrker brødhvede på marken.
Ifølge konstitueret kontorchef i Plantedirektoratet, Anni Kær Pedersen, har landmænd kun søgt 62 procent af den mængde kvælstof, der er afsat som tillæg til at dyrke brødhvede. En af forklaringerne på den dalende interesse kunne være det administrative besvær med at skulle søge om tilladelse, fortæller hun til Altinget.
"En anden forklaring kunne være, at vores klima i Danmark bare ikke er superoptimalt til at dyrke brødhvede," siger hun.
mle